Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Grønland: Ny bestyrelse for KNR
Mandag 3. marts 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
De omkring 100 ansatte i KNR har pr. 1. marts fået ny bestyrelse. Det sker to måneder efter at den gamle bestyrelses funktionsperiode formelt udløb. Ny formand - udpeget af det grønlandske landsstyre - er journalist Frederik Lund.
KNR ledes af en bestyrelse på 7 medlemmer, hvor bestyrelsesformanden og yderligere et medlem udpeges af Landsstyret. De andre 5 medlemmer udpeges også af Landsstyret - men efter indstilling fra hhv. Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer, ledelsen på Journalistskolen, de landsdækkende lytter- og seerorganisationer i Grønland, de landsdækkende kunst- og kulturorganisationer i Grønland og endeligt indstilles et medlem af de fastansatte medarbejdere i KNR.

Den nye bestyrelse skulle egentligt have været udnævnt pr. 1. januar, men den gamle bestyrelse fortsatte til udgangen af februar.

Som ny formand for KNR har Landsstyret udpeget journalist Frederik Lund. Han kommer fra en stilling som ministersekretær for Kim Kielsen (Siumut) i Departementet for Infrastruktur og Miljø, og har som dobbeltsproget journalist arbejdet i forskellige grønlandske medier; herunder bl.a. som fungerende redaktionschef i Qanorooq i 1½ år.

Derudover har Landsstyret udpeget bestyrelsens hidtidige formand, Juaaka Lyberth, som menigt medlem.

De lokale stationer har udpeget Rigmor Thårup Høegh (genvalg), Journalistskolen har valgt Naja Paulsen (nyvalg), og Kanukoka har på vegne af seere og lyttere udpeget Svend Møller (genvalg). De udøvende kunstnere har valgt journalist Tida Ravn (nyvalg) og KNR's medarbejdere har udpeget Martin Chemnitz (nyvalg) til den nye bestyrelse for KNR.

Dermed forlader Lisbeth Søvndal Pedersen, Mikisoq Hove Lynge, Erik Holmsgaard og Peter Lynge KNR-bestyrelsen.

I forbindelse med udnævnelsen af den nye bestyrelse hedder det fra Landsstyret, at "KNR står overfor meget store udfordringer de næste fire år. Der er behov for at KNR, i en periode med en meget stram økonomi, alligevel formår at forny sig og væbne sig til at kunne tage konkurrencen op med andre tv og radiostationer og andre medier, bl.a. ifm. det planlagte søkabel [et nyt fiber-søkabel til 736 millioner kr. der fra begyndelsen af 2009 vil forbinde Grønland med henholdsvis Island i øst og Canada i vest. /red's anm.]. Der er behov for fornyelse, og det vil i denne proces være vigtigt med et tæt samarbejde mellem bestyrelse og ledelse."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -