Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Mandag 30. oktober 2006
Gallup september: Stor fremgang for P4
Først den ene vej - og så den anden vej. DR P4 kan udvise voldsomt store udsving i den månedlige opgørelse over, hvad danskerne stiller ind på af radiokanaler. I august måned røg P4s share (markedsandel af al radiolytning) ned på 35.9 pct. - det laveste i et år - men nye tal fra Gallup viser, at lytningen til P4 pludselig er steget markant. Nu har P4 en share på 39.5 pct. Samlet er der fremgang for DR, og DR tegner sig nu for 72.1 pct. af al radiolytning - meget tæt på rekorden fra januar på 72.2 pct. Udover P4 er det bl.a. DAB-kanalen DR Boogie, der går pænt frem. P1 og P3 går tilbage - og blandt de store kommercielle aktører er der tilbagegang over hele linien. Læs mere

Mandag 30. oktober 2006
Radio Midtfjord fejrer 20 års fødselsdag
Radio Midtfjord fejrer 20 års fødselsdagPå onsdag den 1. november er det 20 år siden, at den lokale radiostation i Løgstør - Midtfjord Radio - gik i luften. Fødselsdagen fejres i en hel uge. Læs mere

Mandag 30. oktober 2006
Radio Limfjord indsamling gav 180.000 kr.
Efter fire dages 19 års fødselsdagskampagne kunne Radio Limfjord og Limfjord Plus søndag aften notere, at sidste års indsamlingsresultat på godt 140.000 kr. blev overgået med næsten 40.000 kr., således at der i alt kom 180.000 kr. i kassen. Læs mere

Fredag 27. oktober 2006
Lars Hjortshøj til TV 2 Radio
Lars Hjortshøj til TV 2 RadioLars Hjortshøj stopper som Morgenhyrde på Radio 100FM d. 30. oktober og starter i stedet for på TV 2 Radio. Læs mere

Torsdag 26. oktober 2006
Mette Bock stopper på Syddanske Medier
Mette Bock stopper på Syddanske MedierSkala FM, der er en del af Syddanske Medier, skal have ny øverste chef fra begyndelsen af næste år. Nuværende ansvarshavende chefredaktør Mette Bock har i dag iflg. Ritzau meddelt, at hun fratræder sin stilling ved årets udgang. Det sker efter 5 år i chefstolen. (SHN)

Torsdag 26. oktober 2006
UK: Udbredelsen af DAB er gået i stå - men lyttertallene stiger pænt
Ligesom i Norge og Danmark er fremgangen i Storbritannien og Nordirland (UK) for udbredelsen af DAB blandt befolkningerne fladet ud. I UK er den faktisk gået helt i stå, idet der i 3. kvartal er nøjagtigt den samme andel af husstande i landet med mindst én DAB-radio som i 2. kvartal - nemlig 15.3 pct. Det skal sammenlignes med 1. kvartal, hvor 13.6 pct. havde en DAB-radio og i 4. kvartal sidste år hvor 11.1 pct. havde DAB. Samtidigt er den samlede markedsandel (share) for digital radiolytning gået i stå. Eneste gode nyhed for DAB-stationerne er, at deres reach stiger pænt. Læs mere

Torsdag 26. oktober 2006
UK: Kommerciel radio vinder ind på BBC
Iflg. en ny lyttermåling fra RAJAR er kommerciel radio samlet styrket - for andet kvartal i træk, men BBC er dog fortsat samlet størst. I alt sker 54.3 pct. af al radiolytning i Storbritannien og Nordirland på BBC, mens de kommercielle kanaler tegner sig for 43.6 pct. BBC Radio One har mistet lidt markedsandele (ned fra 10.3 til 9.8 pct.), men har faktisk fået flere lyttere på ugebasis - både set i forhold til sidste måling og set i forhold til tallene for et år siden. Et stort hit på Radio 1 er fortsat morgenradioen med Chris Moyles, der går yderligere frem og kan notere 6.81 mio. lyttere i løbet af en uge. Læs mere

Torsdag 26. oktober 2006
UK: Capital's lyttertal slår ny bundrekord
UK: Capitals lyttertal slår ny bundrekord Det går rigtigt skidt for Capital Radio i London. Den tidligere så populære station har mistet 1/5 af sine lyttere i løbet af det sidste år, og har nu det laveste lyttertal nogensinde - både målt i reach og i share. Heart 106.2 er nu den populæreste lokalradio i London - efterfulgt af Magic 105.4 - der går en del tilbage, mens Capital er nummer tre. Læs mere

Torsdag 26. oktober 2006
DR og fem lokalradioer med i Spil Dansk dag
I dag torsdag afholder KODA den årlige 'Spil Dansk Dag', hvor dansk musik sættes i fokus. Det er 6. gang det sker, og traditionen tro spiller DRs P3 udelukkende dansk musik hele dagen, mens kun fem lokale radiostationer markerer dagen. Læs mere

Torsdag 26. oktober 2006
Norge: Radio Tromsø indklages for BH-stunt
Troms FpU og lokalformand for FpU i Tromsø, Adrianne Kristensen, har nu iflg. radionytt.no besluttet at klage over Radio Tromsø til Pressens Faglige Utvalg i Norge. Det sker efter at en studievært på Radio Tromsø i en direkte udsendelse spurgte lokalformanden, hvilken størrelse BH hun brugte. (SHN)

Torsdag 26. oktober 2006
Casper C vil IKKE lave morgenradio
Casper C vil IKKE lave morgenradioCasper Christensen er i dele af pressen blevet nævnt som mulig ny morgenradiovært på TV 2's kommende radiokanal. Men det bliver der ikke noget af. Casper C siger i dag til Billed Bladet, på et spørgsmål om hans fremtidsplaner, at "én ting er dog sikker. Jeg skal ikke - som det har været fremme - lave morgenradio. Det kan jeg ikke få til at gå op med tre børn i huset". Casper C afviser således ikke, at han - måske - skal lave radio på andre tidspunkter af døgnet. (SHN)

Onsdag 25. oktober 2006
UK: Radiovært som borgmester i London?
UK: Radiovært som borgmester i London?Talk show vært James Whale (55) fra radiostationen TalkSport planlægger at udfordre Londons nuværende borgmester Ken Livingstone til posten som borgmester i London, når der skal være valg næste gang i 2008. Whale satser på at blive spidskandidat for UK Independency Party, der er et borgerligt EU-modstanderparti. Whale betegnes som en kontroversiel vært, der har lavet natlige telefonprogrammer siden 1974, hvor han startede karrieren på Metro Radio i Newcastle upon Tyne. De senest mere end 10 år har Whale været vært på TalkSport hver søndag-torsdag nat kl. 23-01 britisk tid. (SHN)

Onsdag 25. oktober 2006
TV 2 Radio kan vente røde tal indtil 2009
Det kommercielle radiomarked i Danmark er et af de mindst udviklede i den vestlige verden, og da TV 2 Radio alene skal baseres på reklameindtægter - og ikke brugerbetaling - kan der derfor imødeses underskud frem til 2009. Dagbladet Børsen skriver i dag, at den kommende radiokanal vil dræne TV 2's kasse med et par hundrede millioner kroner til næste år og dermed blive en stor belastning for TV 2. (SHN)

Onsdag 25. oktober 2006
UK og Australien: Forsøg med DAB2
UK og Australien: Forsøg med DAB2 Forsøg med afløseren for DAB (med MP2 kodningsteknologien fra 80'erne), er nu sat i gang i Storbritannien og Australien. Om den nye digitale sendeteknik kommer til at hedde DAB+, DAB2 eller DAB 2.0 vides endnu ikke - men det er sikkert, at den vil blive baseret på den nye AAC+ kodningsteknologi, der er 3-4 gange så effektiv som MP2. Læs mere

Onsdag 25. oktober 2006
'Selvsving' gør comeback - på P1
For ti år siden satte 'Selvsving', bestående af Lars le Dous, Oliver Zahle, Jens Korse og tekniker Peter Lous, nye standarder for humoristisk radio. Fra på fredag er de klar igen til at underholde danskerne med deres skæve syn på ugens begivenheder - men på ny kanal. De konstaterer selv, at de fire på holdet i mellemtiden er blevet ti år ældre - mens P3 samtidigt er blevet tyve år yngre. Så nu skifter 'Selvsving' fra P3 til P1. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -