Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Jorden kalder Bjørn Juell-Sundbye
Onsdag 5. december 2007
 
UGENS KLUMME: Efter at have læst direktør for Gramex, Bjørn Juell-Sundbyes svar på min forrige klumme, så fristes jeg til at bruge ordenene:,”Jorden kalder Bjørn Juell-Sundbye”, for når man læser Bjørn Juell-Sundbyes svar, så sidder man unægtelig tilbage med en følelse af, at vi befinder os på to forskellige planeter. Og ikke nødvendigvis i det samme solsystem.
I min forrige klumme skrev jeg et åbent brev til direktør for Gramex, Bjørn Juell-Sundbye under overskriften 'Så tag dog et ansvar, mand'. Baggrunden for klummen var, at Gramex i deres årsberetning havde påpeget, at det kun var 29 af de i alt 1.157 danske nyudgivelser, der udkom i 2006, som fandt vej til æteren hos de kommercielle landsdækkende radiostationer. Dette svarer til 2 ½ %. Med fremlæggelsen af disse tal rettede Gramex en slet skjult kritik mod den kommercielle danske radiobranche for at spille for lidt dansk musik.

Bjørn Juell-Sundbye var hurtig på aftrækkeren og svarede mig allerede dagen efter og meldte hus forbi, da jeg opfordrede Gramex til at gribe i egen barm og vedkende sig deres meget betydelige ansvar for dette billede. Begge indlæg kan ses på www.radionyt.com og er henholdsvis lagt op den 7. november og den 8. november.

Bjørn Juell-Sundbyes svar var dog en opvisning i, hvordan man konsekvent taler udenom og skjuler sig bag alle mulige floskler og forsøger at give indtryk af, at ”der er flere ting, der forener danske rettighedshavere og danske radiostationer, end der adskiller os”. Ifølge Bjørn Juell-Sundbye er Gramex og de kommercielle radiostationer, således stort set enige om alt i denne verden, nå ja så altså bortset lige fra et enkelt ”mindre punkt”, nemlig størrelsen af det vederlag, der skal betales for, at rettighedshaverne stiller deres musik til rådighed for de kommercielle radiostationer.

Bjørn Juell-Sundbye skrev bl.a.:

”Du skriver, at minimumsbetalingen for radiostationerne er hæmmende for konkurrencen og skader diversiteten på radiomarkedet. Det forholder sig faktisk således, at Gramex som udgangspunkt ikke har minimumsbetalinger. Gramex’ to eneste aftaler med kommercielle landsdækkende radiostationer om minimumsbetaling er indført for at sikre rettighedshaverne en rimelig betaling i de pågældende stationers indkøringsperiode. Det synes vi, er en optimal løsning for både radiostationerne og for rettighedshaverne, og det samme udtrykte du, Jesper, da vi sammen forhandlede vores aftale på plads for netop Radio 100FM. Så det lykkes os jo også fra tid til anden at blive enige om, hvad en rimelig pris for musikken er.”

Der er flere fejl i dette. For det første, at Gramex i udgangspunktet ikke har minimumsbetalinger.

Hovedprincippet i Gramex’s aftaler om rettighedsbetalinger er en minuttakst baseret på den pågældende stations dækningsområde. D.v.s. der er INGEN kobling til radiostationens evne til at generere indtægter på den musik, der spilles. Dermed betaler radiostationen den samme pris for tre minutters musik, uanset om der er tale om det nye nyeste hit med TV 2, eller om et ældre nummer med Johnny Madsen. Det kræver næppe nogen større videnskabelig uddannelse at regne ud, hvilket nummer, som potentielt vil appellere til flest og dermed vil generere de fleste lyttere.

Konsekvensen bliver, at radiostationen betaler et fast beløb til Gramex, som er totalt løsrevet fra det pågældende musikstykkes værdi for radiostationen. Og dermed bliver der i praksis tale om betaling af store minimumsvederlag, som dog retfærdigvis også er maksimumsvederlag, men konsekvensen af systemet er, at man som radiostation absolut ingen rabat får, hvis man spiller mere smal musik, som har et langt ringere potentiale for at skabe indtægter.

D.v.s. vælger man et musikformat, som appellerer mere smalt og dermed vil opnå færre lyttere, så vil indtægtspotentialet tilsvarende være mindre. Således afgøres en radiostations evne til at genere indtægter i al væsentlighed af to forhold, nemlig af den pågældende radiostations evne til at generere nettodækning, d.v.s. nå så mange forskellige radiolyttere som muligt samt dens share, d.v.s. hvor lang lyttetid den pågældende radiostation har.

Problemet med Gramex’s system er, at det lavere indtægtspotentiale ikke modsvares af en tilsvarende rabat i pris for musikken. Og dermed bliver konsekvensen af Gramex’s system, at en radiostation altid vil gå efter den bredest appellerende musik. Der er ganske enkelt ikke økonomi i andet. Sammenholdes dette med det helt ublu niveau til vederlagsbetaling, som Gramex kræver, ja så har man her en meget betydende årsag til dels, at man ikke ser flere kommercielle radiotilbud i Danmark og dels, at dem der er, minder meget om hinanden, og at der som følge heraf ikke bliver plads til radioformater, hvor mere smal dansk musik kan finde sin vej til æteren.

Og derfor bærer Gramex en meget væsentlig del af ansvaret for, at kommerciel radiodrift i Danmark aldrig rigtig er kommet fra start, samt at vi ser en så ringe grad af variation i de kommericelle radiotilbud.

Bjørn Juell-Sundbye henviser til, at jeg i min egenskab af bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark A/S (Radio 100FM) forhandlede en aftale på plads med Gramex, og at dette skulle være udtryk for, at vi blev enige om, hvad en rimelig pris for musikken er. Jeg vedkender at have forhandlet aftalen på plads, men derudover må jeg meget bestemt afvise udlægningen i øvrigt.

Når jeg dengang forhandlede en aftale på plads med Gramex, så var det udtryk for, hvad jeg vurderede var det bedst opnåelige forhandlingsresultat i den givne situation; bestemt ikke, at jeg hverken dengang eller i dag for den sags skyld, mener at resultatet var udtryk for en rimelig pris. De oprindelige krav, som Radio 100FM blev mødt med af Gramex og KODA tilbage i 2003 var krav om årlige betalinger, som oversteg et fuldt driftsårs totale omsætning, d.v.s. samlede rettighedsbetalingkrav som lå klart over 100% af indtægterne.

Når man hos Gramex har en holdning om, at betalinger i dette niveau er rimelige og befordrende for, at man får et varieret musikudbud på de kommercielle danske radioer, så er det, at man må konkludere, at vi tilsyneladende sidder på hver vores planet. Og så længe vi gør det, så får vi ikke skabt det grundlag, der er nødvendigt for, at der opbygges en blomstrende kommerciel radiosektor i Danmark med mange forskelligartede musiktilbud til fælles glæde for kunstnere, lyttere, annoncører og de kommercielle aktører.

- - -

Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:

Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne

Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd

Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.

Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskov


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -