Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


’Giro 413’ har selv noget at fejre
Mandag 21. december 2009
Af Karsten Jensen
 
I årevis har DRs ønske- og hilsenprogram ’Giro 413’ været med, når danskerne har markeret for eksempel barnedåb, bryllupper, runde fødselsdage, fætter-kusinefester og svendegilder. Men nu har udsendelsen på P4 og P5 snart selv noget at fejre.
Fredag den 8. januar 2010 har ’Giro 413’ 60-års jubilæum, og dermed er det ét af DRs ældste eksisterende radioprogrammer.

Egentlig startede udsendelserne som ønskekoncerter til fordel for Red Barnet allerede i 1946, hvor Karl Bjarnhof var vært. Men den nuværende form tog programmet den 8. januar 1950. Kort tid efter satte Otto Leisner satte sig i værtsstolen og til manges forargelse skar han titlen på søndagsudsendelsen ned til kernen: ’Giro 413’. Allerførst havde programmet heddet 'Lytternes ønskeprogram på grammofonen'.

Alle årene har formålet med den festlige girokonto været det samme: nemlig at hjælpe socialt udsatte børn og unge i Danmark. Det kan for eksempel være børn og unge, der lider af svær sygdom eller handicap eller har belastede forhold derhjemme. Men det kan også være hjælp til børn anbragt uden for hjemmet - for eksempel til sommerlejre eller oplevelser for nogen, der ellers ikke ville have fået det.

Siden 1950 har feststemte danskere samlet mere end 25 millioner kroner ind i alt fra strømpebukser over Margrethe-skåle til sangskjulere og tornystre, og sidste år strøg der lige præcis 400.001 kroner ind på ’Giro 7000 413’, som kontoen nu retteligt hedder. Og i 2009 ser overskuddet ud til at blive større.

Ét hav af DR-værter har sendt hilsner og opfyldt ønsker i løbet af årene. For eksempel Stig Mervild, Mogens Kilde, Knud Wissum, Arne Honoré, Jimmy Stahr og Mogens Landsvig. Én af de mest kendte på posten var nok Arne Myggen, der fra 1970’erne gjorde det til en folkesport, hvad der blev samlet ind i. Og resultatet var da også, at der i en årrække kom over en million kroner ind årligt til fordeling.

I dag er det Margaret Lindhardt, der formidler "lyden af søndag", og da hun har været mikrofonen siden 1995, er hun den Giro 413-vært, der haft tjansen længst.

"Jeg har altid godt kunnet lide, at man kan glæde andre hele to gange med programmet. Først kan man for eksempel glæde familiemedlemmer og venner med en hilsen og et musikønske. Og siden gør de indsendte penge så gavn hos udsatte børn og unge. Det er en genial kobling, og jeg tror, det er én af grundene til, at konceptet har kunnet holde i 60 år nu," siger Margaret Lindhardt.

Seks årtier efter starten er ’Giro 413’ fortsat et af DRs mest lyttede radioprogrammer. I 2009 har der i gennemsnit været 810.000 lyttere til hver udsendelse. Og søndag eftermiddag er det sådan, at hver anden tændte radio i Danmark er stillet ind på programmet, hvor der er mellem år og dag blandt andet er blevet budt ’Velkommen i den grønne lund’, sagt ’Arrivederci Franz’, men også spillet Metallica.

I alt har 2.709.000 danskere hørt ’Giro 413’ mindst én gang i år - svarende til 57,4 procent af befolkningen over 12 år.

Nøjagtig ligesom ’Giro 413’ har fejret mange, er der også udsigt til, at der skal kippes med flaget for DRs fødselar i den kommende tid.

På den første søndag efter jubilæet - nemlig søndag den 10. januar mellem klokken 12.17 og 14.00 på P4 og P5, ser Margaret Lindhardt tilbage på, hvordan ’Giro 413’ har lydt gennem årene. Og derudover har hun også gæster i studiet: for eksempel kunstnere, der har været meget ønskede i programmet, tidligere værter og modtagere af pengene, der er kommet ind ved de mange festlige sammenkomster rundt om i kongeriget. Fra klokken 14.00 til 17.00 samme dag sender P5 yderligere tre timer om den folkekære udsendelse.

Men DR fejrer også fødselsdagen med en ’Syng med’-koncert i Koncerthuset onsdag den 20. januar klokken 17. Her vil der være næsten 1800 sangglade på sæderne, når DR Pigekoret, chefdirigent Michael Bojensen, Giro 413-vært Margaret Lindhardt og Tue West siger ’Så syng da, Danmark’ og lægger op til koncert og fællessang med ’Giro 413’-klassikere.

Og endelig helliger DR2 i løbet af fødselsdagsåret en hel temalørdag til Giro 413. Det er Steen Nordlund Henriksen fra DR Perspektiv, der er ved at tilrettelægge den, og han efterlyser for øvrigt lige nu en festlig begivenhed, hvor der bliver samlet ind til Giro 413, og som han - sammen med en lydmand og en fotograf må få lov til at filme.

For øvrigt er det lige nu og frem til den 1. februar 2010, at foreninger, organisationer og projekter kan søge om pengene, der er kommet ind fra fester, sammenkomster og gilder over hele landet. Hvordan man gør, og hvad der kræves, kan ses på Giro 413's hjemmeside.

’Giro 413’ er populært alle steder i landet. Men særligt på Fyn og Jylland er tilslutningen stor. Hver femte jyde og fynbo lytter ’Giro 413’, mens "kun" hver tiende københavner lytter med. Og fynboer er dem, der lytter længst tid, når de først har stillet ind på Margaret Lindhardt. Nemlig 64,1 minutter i gennemsnit."

Læs også:
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=15883
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=13810
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=12493
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=11154


Foto: Agnete Schlichtkrull, DR.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -