Radio Viborgs A/S’ adresse gennem 21 år, Vesterbrogade 9, er i går kl. 15 blevet til Vesterbrogade 8. Stationen er nu endelig flyttet ind hos Viborg Stifts Folkeblad. Radio Viborg A/S driver Radio Viborg Hit FM og Viborg Guld FM.
”Radio Viborg har haft til huse i de gamle lokaler siden starten i marts 1984, og det har ikke været svært at høre på morgenværterne, at det er med et vist vemod, at de nu forlader de lokaler, hvor de har haft så mange oplevelser”, siger Claus Broe til Viborg Stifts Folkeblad.
”Vi, der ikke har været med så længe, ser det her som noget, der ikke kigger bagud, men som funktionelt nyt og frem for alt fremadrettet”, fortsætter direktør Claus Broe, der samtidig garanterer for, at Radio Viborg for første gang i dette årtusinde vil give overskud.
Radio Viborg A/S, der nu ejes af og med en tredjedel af Nordjyske Medier, De Bergske Blade og Viborg Lokalradio Forening har i dag otte fastansatte suppleret med enkelte free-lancere.
I radioens velmagtsdage i 80’erne og 90’erne var der 22 fastansatte, 100 frivillige – og 389.000 ugentlige lyttere. Iflg. sidste Gallup er der nu til sammen på de to formater i Viborg, Hit FM og Guld FM, der leveres af RadioNet i Aalborg, 152.000.
Læs også: http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=11223 http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=11303
|