Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Tre nye DAB kanaler fra DR
Fredag 26. juli 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR har i al stilhed – uden nogen form for pressemeddelelser eller nogen som helst informationer på DRs hjemmeside – lanceret tre nye radiokanaler i juli måned. DR Rock, DR Soft og DR Nyheder, der alle tre udelukkende er tilgængelige på DAB. DR’s to nye musikanaler sender kun udenlandsk hitmusik nonstop – uden nogen form for annoncering. Det forlyder at en 3. musikkanal – DR Jazz – starter den 1. august.
DRs hjemmeside der fortæller om DR’s aktiviteter med digital radio er senest blevet opdateret for 1½ år siden – den 8. januar 2001, så det er ikke her, at man skal finde nyheder om, hvad DR tilbyder de få hundrede danskere der er i besiddelse af en DAB radio. Programoversigter for, hvad der sendes på DRs mulitipleks kan heller ikke findes i de almindelige programoversigter. Det er således f.eks. umuligt at se på DRs hjemmeside, hvilke udsendelser der sendes på DR Plus.

Men hvis man stiller ind på en DAB radio i dag på DR’s multipleks finder man flg. 8 radio-kanaler:

- DR Nyheder
- P4 København (= P4 Københavns Radio)
- P4 Århus ( = P4 Østjyllands Radio)
- DR Rock
- DR Soft
- DR Plus
- DR Klassisk
- DR Skum (= DR Boogie Skum)

DR Nyheder har været navnet på en DR kanal siden sommeren 1998, men indtil for et par uger siden bestod den udelukkende af den seneste radioavis i loop. Nu sendes der egentlige nyhedsudsendelser – i hvert fald på hverdage, og dermed er Nyhedskanalen 24-7 ikke længere Danmarks eneste nyhedsradio. Også på dette område har DR taget konkurrencen op og tilbyder nu et lignende produkt, som de kommercielle gør.

DRs regionalradio i Holstebro er røget ud af multipleksen og erstattet af Østjyllands Radio. Det skete i forbindelse med etableringen af en ny DAB sender på Søsterhøj i Århus, og skete så vidt radionyt.com erfarer den 8. juli.

DR Rock er en helt ny radiokanal, som DR nu tilbyder DAB lytterne. Kanalen består udelukkende af udenlandsk musik og – hvis man er over 40 år - er der absolut ingen risiko for at høre numre man ikke kender. Der spilles kun de
allerstørste, klassisk rock-hits fra perioden 1964-1980. Det er navne som Rolling Stones, Foreigner, Manfred Man, Status Quo, Moody Blues, Kinks, Deep Purple, Paul Simon og Dire Straits man kan høre her.

DR Soft sender ligesom DR Rock også kun musik og kun hits. Der er ingen form for station-IDs eller annonceringer. Bare hitlistemusik i en lind strøm, og ligesom DR Rock sender DR Soft udelukkende udenlandske hits. Efter nogle dages aflytning er der dog observeret én dansk sang med Tøsedrengene. Ellers er det navne som Chris Rea, Elton John, Foreigner, Magic Affair, Beatles, Tina Turner, ABBA og Babara Dickson der kan høres på denne kanal.

DR Plus, DR Klassisk og DR Skum er gamle kendinge på DABs mulitipleks.

Så vidt radionyt.com erfarer vil DR den 1. august introducere endnu en musik-kanal, nemlig DR Jazz. Det vides ikke om det vil betyde at en af de eksisterende radiokanaler sløjfes eller om der blot vil ske en bitreduktion, så der også bliver blads til DR Jazz.

Tidligere blev også bl.a. P1 og P3 udsendt på DAB, men det er – som planlagt – nu indstillet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -