De nylige ændringer af P1 og P2 forudsætter, at lytterne bare kan skifte over til DAB. Men masser af danskere bor steder, hvor DAB-signalet ikke når ud. Det er i strid med public service-principperne, fastslår medieforsker
Cirka fem procent af befolkningen bor steder, hvor DAB-dækningen enten er 'reduceret' eller usikker.
Radiochef ved DR, Tor Arnbjørn, erkender over for Kristeligt Dagblad, at det ikke er optimalt:
”At vi har 95 procent dækning er godt, men selvfølgelig ikke godt nok, og derfor arbejder vi også hele tiden på at øge tallet. Det tager tid og er også et økonomisk spørgsmål og et spørgsmål om ressourcer,” siger han og tilføjer, at DR på intet tidspunkt har sagt, at dækningen på DAB-radio er 100 procent.
Medieforsker Per Jauert fra Aarhus Universitet påpeger, at public service-principperne forpligter DR til at gøre DAB-signalet modtageligt for lyttere over hele landet. Derfor er det ikke i orden, at signalet flere steder er svagt eller helt mangler.
”Det er et rigtigt stort problem, at folk ikke på forhånd kan sikre sig, at de har dækning, før de går ud og anskaffer sig en helt ny DAB-radio. Når så mange ikke kan høre musik på deres DAB-radio, så kan man endnu ikke sige, at DAB-teknologien er det mest velfungerende alternativ til FM-systemet,” siger han til Kristeligt Dagblad.
|
