Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Silkeborg tester Nokia 3310
Mandag 17. december 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den er måske ikke helt ny - men den har ry for at kunne holde til lidt af hvert. Men hvor meget? Det har morgenholdet på Radio Silkeborg, 'Morgen Compagniet', også spekuleret på. Men de har ikke kun spekuleret. De har også gjort noget ved sagen.
På Radio Silkeborgs morgenradio 'Morgen Compagniet' havde man forleden en snak om den efterhånden aldrende Nokia 3310, fortæller Radio Silkeborgs Bo Linde til radionyt.com. Alle var enige om, at den ikke kunne specielt mange ting, men at den til gengæld kunne holde til lidt af hvert.

Det endte med at studieværterne Bo Linde og Søren Christiansen indgik et væddemål om, hvorvidt telefonen kunne holde til at blive kastet ud fra studiet i toppen af Torvecentret, tværs over Silkeborgs hovedgade og ned på en græsplæne på den anden side. I alt en 30 meter vandret og 14 meter lodret flyvetur.

En lunken cola blev sat på højkant og telefonen røg af sted.

Få sekunder efter at den var landet, blev den samlet op. Den var gået ud, men kunne hurtigt tændes igen - og der blev ringet tilbage til studiet. Søren var nu en lunken cola rigere.

Fredag den 14. december gik snakken på, om den så ikke også kunne holde til et drop fra den 44 meter høje klatrepæl i Ry.

Det blev til kvit eller dobbelt, og en frisk pige - Nina - blandt lytterne blev fundet til at klatre op i toppen og 'tabe' den stakkels telefon endnu en gang. Det hele blev sendt live i radioen, og alle kunne følge med i telefonens fire sekunders frit fald.

Bagefter kunne man igen konstatere, at en Nokia 3310 kan holde til lidt af hvert. Ikke en ridse
blev det til og den virkede fint.

Nu har studieværterne - efter at have spurgt lytterne til råds - bestemt sig for at den 'u-destruerbare' telefon, skal strippes fast til en bil og køres gennem en bilvask (den store pakke). Hvordan det ender finder man ud af senere i denne uge.

Indtil nu er 'Morgen Compagniets' test af en Nokia 3310 blevet en stor succes. Bo Linde fortæller, at man har fået flere sms'er fra folk i butikker og lignende: "ALT gik i stå. Ekspedienter og kunder skulle LIGE høre om telefonen overlevede..."

En video kan ses på http://www.radiosilkeborg.dk under blogs


Foto: Radio Silkeborgs lytter Nina på vej op med en Nokia 3310 i den 44 meter høje klatrepæl i Ry


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -