Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Mediefolk: Afliv DR-licensen
Torsdag 1. december 2005
Af Thomas Nielsen
 
Sæt DR på finansloven, siger mediebureauer, der mener, at licensen hører til en svunden tid. En finansiering over skatten giver ikke mere politisk magt over DR, end tilfældet er i dag, hedder det.
Licensen er håbløst forældet, og politikerne bør give afgiften det sidste skub ned i graven. Sæt DR på finansloven i stedet. Så kontant lyder opfordringen fra mediebureauer i debatten om finansiering af public service.

"Den gamle licens for tv og radio er totalt forældet. Den er indført for mange år siden, og den teknologiske udvikling er for længst løbet fra den. Du kan se DR's indhold på tv, computerskærm, mobiltelefon og snart også på iPod. Licensen passer slet ikke med den multimedieplatform, der nu er gældende. Og da DR bruger millioner på at administrere licensen, bør man sætte DR på finansloven - ligesom operaen og andre kulturområder", siger Flemming Jensen, der er tv-chef i mediaedge:cia, til Politiken.

Direktør Jonas Hemmingsen fra Mediacom supplerer:

"Det er altså en stupid diskussion. For eksempel testes der i øjeblikket en broadcast- teknologi, som gør, at du vil kunne se langt mere live-tv på mobiltelefonen end i dag. Den her udvikling betyder, at det ikke giver mening at skelne mellem de forskellige platforme. Og en fælles licens for alle apparater svarer til en afgift, som alle husstande skal betale, for alle husstande vil have et eller andet apparat, der kan modtage DR. Så kan man lige så godt kalde det, hvad det er: nemlig en skat, som alle skal betale for public service", siger Jonas Hemmingsen.

Mikael Ostenfeldt, tv-chef i Carat, forudser, at befolkningen om få år vil kræve, at det er en del af DR's public service-forpligtelse at være tilgængelig på de nye medieplatforme. Han kan godt se fordele i at sætte DR på finansloven for at lukke diskussionen om, hvilke platforme licensen skal dække.

"Det ville være public service i yderste konsekvens. Men så får man en diskussion om, hvordan skatten skal fordeles. Jeg kan ikke umiddelbart gennemskue, hvordan man kan gøre det på en retfærdig måde", siger Mikael Ostenfeldt.

Det koster i omegnen af 50 millioner kroner årligt at drive licenssystemet.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -