Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Anders Bondo stopper på P5000
Lørdag 28. november 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Studievært på DR-kanalen P5000, Anders Bonde, der tirsdag blev overfaldet foran et hotel på Vesterbro i København, har i dag lørdag sagt sin stilling i DR op. DR hilser opsigelsen velkommen og betegner den som "rigtig og klog - fordi dét, som Anders Bonde har gjort, er ikke foreneligt med et job som profileret DR-vært."
Den 32-årige radiovært og standupper Anders Bonde er i dag havnet på forsiden af Ekstra Bladet. Han hænges i avisen ud for at have forsøgt at få en 15-årig pige til at stå nøgenmodel for sig.

Iflg. Ekstra Bladet troede Anders Bonde, at han skulle mødes med den 15-årige pige på et hotel på Vesterbro i København, efter at han havde chattet med pigen. Bonde havde udgivet sig for at være caster for et modelbureau, der gerne ville have, at pigen havde g-strengstrusser på, når hun kom til 'casting' på hotellet.

Foran hotellet var der ingen 15-årig pige, men i stedet et tæskehold fra rocker-gruppen Bandidos, der overfaldt Anders Bonde og efterfølgende smed ham i en iskold kanal ved Hvidovre. Den 15-årige piges far er fuldgyldigt medlem af Bandidos og han havde opdaget pigens chat med Anders Bonde.

"Han (Anders Bonde, red.) er et ynkeligt svin. Og så synes jeg, at de, der har gjort det her for min datter, fortjener en medalje," siger den 15-åriges piges far til Ekstra Bladet.

I en pressemeddelelse fra DR lørdag eftermiddag gøres det så klart, at Anders Bonde ikke kan fortsætte som vært på P5000, der har de 15-20-årige som målgruppe

"Det er ikke op til mig at vurdere, om Anders Bonde har begået noget kriminelt. Men han har gjort noget dumt ved blandt andet at chatte under falsk identitet som caster til et modelbureau for at komme i kontakt og mødes med en 15-årig pige," siger redaktionschef Lars Rønnow Torp fra DR Perspektiv, der oplyser, at Anders Bonde stadig er indlagt på hospitalet og skal opereres i næste uge.

"Jeg har haft et møde, hvor Anders har fortalt mig, hvordan tingene hænger sammen, og Anders har valgt at sige sin stilling op. Det, synes jeg, er en rigtig og klog beslutning, for det, som Anders har gjort, er ikke foreneligt med et job som profileret DR-vært på et program, der sender for de 15-20 årige," siger Lars Rønnow Torp.

"Anders Bonde har fungeret rigtigt godt som vært sammen med Mascha Vang og Anders Stjernholm, lige siden P5000 gik i luften for et år siden. Han er både sjov og klog, når han laver radio. Men det er på ingen måde klogt eller sjovt, hvad han har gjort på chatten, og det er han også selv udmærket klar over," slutter Lars Rønnow Torp.

DR vil nu straks gå i gang med at finde en afløser for Anders Bonde til P5000.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -