Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR bekymret for nyt medieforlig
Mandag 8. april 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Et nyt medieforlig kan blive knald eller fald for DR DR kan som landets førende kulturinstitution imødese sit skæbneår, skriver Ugebrevet Mandag Morgen i dag. DRs general-direktør Christian S. Nissen (billedet) fremhæver at det på alle områder går godt for DR, men ”der hænger en mørk sky derude og varsler, at det hele kan blive slået i stykker”, siger han og hentyder til den nye borgerlige regering, der snart fremsætter et oplæg til den fremtidige mediepolitik, der muligvis vil gøre fuldstændigt op med den forrige regerings mediepolitik. Det kan måske betyde færre licensmidler til DR og ikke mindst en mere præcist formuleret public service forpligtigelse, så DR bliver mere smal i sin programprofil.
DR står stærkere i det danske mediebillede end nogensinde siden monopolbruddet i 1988. DR-generaldirektør Christian S. Nissen har på otte år præsteret et enestående turn-around og har elimineret den ledelsessvage og ineffektive virksomhedskultur i DR, skriver Ugebrevet Mandag Morgen.

”I de otte år, jeg har været i DR, har vi aldrig haft det så godt med fagforeningerne og de lokale tillidsfolk. Vi har heller aldrig haft det så godt med licensbetalerne målt på seer- og lyttertal. Og vi har aldrig haft et så tæt og spændende samarbejde med den private mediesektor. På alle punkter går det utrolig godt. Men der hænger en mørk sky derude og varsler, at det hele kan blive slået i stykker”, siger generaldirektøren.

DR får varm opbakning fra medieforsker Henrik Søndergaard fra Københavns Universitet. Han siger, at DR i dag er førende i forhold til andre europæiske public service-virksomheder.

”Jeg har kun ros til DR. Forandringerne er netop ikke sket ved at sælge ud af public service-principperne. Man har køligt analyseret markedet og muligheden for en public broadcaster. DRs eneste tilbageværende problem er et politisk problem på grund af en ny regering. Med de penge, der er til rådighed, kan opgaven i DR dårligt løses bedre. For Nissen må det derfor nu dreje sig om at håndtere den politiske opinion”, vurderer Henrik Søndergaard overfor Mandag Morgen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -