|
Radioanalyse på nettet
Onsdag 2. maj 2001
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
Den samlede rapport om radiomarkederne i Danmark og i udlandet - begået af Sky Radio Danmarks adm. direktør Kasper Kryger – og omtalt i Børsen i dag - kan læses her: http://www.kasperkryger.dk/radiooplaeg/radiooplaeg.htm ...
Sammenfatning: Danmark har haft privat lokalradio siden 1983. Den politiske hensigt var at styrke den demokratiske debat indenfor kommunalt afgrænsede ikke-kommercielle lokalradioer. Det er søgt sikret gennem en lang restriktioner: svage sendestyrker, delte frekvenser, korte sendetilladelsesperioder, ejerskabsrestriktioner, netværksforbud, høje musikafgifter, forbud mod professionelle investorer og ledere. Trods restriktionerne og økonomiske støtteordninger er det kun lykkedes at mobilisere et begrænset udbud af ikke-kommerciel radio. På efterspørgselssiden viser de ikke-kommercielle lokalradioers markedsandel på blot 3 procent, at lytterne ikke er interesserede i at bruge lokalradioerne i overensstemmelse med politikernes hensigter.
De reelt illegale kommercielle lokalradioer har opnået en andel af lytternes radioforbrug på 30%, mens DR har 66%. På trods af høje lyttertal eksisterer der ikke et økonomiske markedsgrundlag for kommerciel radio. Restriktionerne har forhindret en udnyttelse af radiomediets skalafordele, og dermed påtvunget branchen en inefficient ressourceanvendelse. De økonomiske problemer er forstærket af en lav radioreklameomsætning, som blot udgør 1-2% af det totale annonceforbrug, hvilket er EU's laveste niveau. Branchens to dominerende radiovirksomheder er udelukkende holdt i live af nogle få risikovillige udenlandske investorer, som har afventet en liberalisering af lovgivningen.
En efficient ressourceudnyttelse vil medføre markant økonomisk vækst på det kommercielle radiomarked, lytterne vil få en lang række differentierede valgmuligheder og annoncørerne vil få et nyt og mere effektivt reklamemedium.
Det konkluderes, at følgende elementer i en reform af radiomarkedet vil sikre efficiens:
1. De danske myndigheder skal ved internationale forhandlinger snarest sikre samfundet en maksimal andel af den samlede AM og FM frekvensressource.
2. Allokeringen af frekvensressourcen skal maksimere antallet af radiokanaler med størst mulig sendestyrke. Alle de mest moderne tekniske metoder skal anvendes. A. Hvis myndighederne skal administrere allokeringen bør der hentes konsulentbistand fra internationale tekniske eksperter. B. Alternativt kan frekvensressourcerne opdeles i et antal hele blokke, der sælges ved auktioner til højest bydende operatører, der står for allokeringen.
3. Sendetilladelser til radiokanaler skal markedsprisfastsættes for at sikre efficient anvendelse. Initialt sælges samtlige radiokanaler samtidig på auktion til højest bydende. Derefter kan de omsættes frit.
4. Sendetilladelsernes varighed er uden tidsbegrænsning. Dog kan operatørrollen være tidsbegrænset.
5. Nuværende indehavere af sendetilladelser skal have økonomisk erstatning svarende til markedspriserne, såfremt en annullering af deres sendetilladelser bliver nødvendig.
6. Reguleringen af radiostationernes programindhold skal være lige så liberal som for den trykte presse.
7. Eventuelle ejerskabsrestriktioner skal foregå ved generelle konkurrenceregler for hele mediebranchen.
8. Den tekniske regulering af radiobranchen bør harmoniseres med tv- og telekommunikationsområdet.
9. Staten kan sikre tilvejebringelsen af ikke-kommercielle radioprogrammer med sociale formål via en offentlig producent som DR og/eller private producenter.
10. Ikke-kommercielle radioprogrammer kan sendes på særligt reserverede radiokanaler og/eller der kan købes sendetid på private kanaler.
11. Ikke-kommercielle radioprogrammer kan finansieres af de årlige renteindtægter, som salgsprovenuet fra auktionerne indbringer. Det kan muliggøre en afskaffelse af radioens andel af det nuværende licenssystem. Såfremt tv-området omfattes af reformerne kan det samlede licenssystemet afskaffes.
12. Statens tilvejebringelse af ikke-kommercielle radioprogrammer skal til stadighed tage hensyn til ændrede forhold på konkurrencemarkedet, den teknologiske udvikling og al-ternative veje til at nå de ønskede formål. Eksempelvis kan de politiske målsætninger om folkelig lokal debat have langt bedre vækstbetingelser på internettet, end i lokalradioerne. I det tilfælde vil det være mere efficient at lade lokalradioordningen erstatte af en ordning, der sikrer en bredere del af befolkningen adgang til internettet. |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|