Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Ny licenskampagne - kan det nu også passe at der kun er radio i husstanden
Mandag 14. maj 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I alt 68.000 husstande bliver nu spurgt, om de er tilmeldt rigtigt, efter at medielicensen er kommet. Da DR sidste år sendte breve ud til 135.000 husstande og spurgte dem, om det var korrekt, at de ikke har et licenspligtigt apparat, kom der henved 30.000 nye tilmeldinger.
Henved 68.000 husstande, der i dag betaler radiolicens, har udsigt til at få en hilsen fra DR Licens- og Programservice i den kommende uge.

Brevene bliver sendt ud i forlængelse af, at Folketinget indførte den nye medielicens fra nytår, hvor flere apparater blev licenspligtige - for eksempel computere og mobiltelefoner, der kan modtage og gengive billedprogrammer. Derfor kan licensforholdene også have ændret sig for eksempelvis for husstande, der kun har betalt radiolicens hidtil, og det er det, DR nu beder brevmodtagerne om at tage stilling til.

"Selv om vi godt ved, at vi kommer til at ulejlige nogle, der også kun skal betale radiolicens efter de nye regler, håber vi på forståelse og på, at folk, der er tilmeldt forkert, vil ændre på sagen, når de får brevet," siger chefen for DR Licens- og Programservice, Rikke Sloth.

DRs erfaringer viser, at licensbrevene kan være med til at minde folk om, at de skal være tilmeldt licensen på den rigtige måde.

"Licensen fylder måske ikke så meget i hverdagen hos folk, men det giver pote, når vi lige minder dem om den. Da vi i februar sendte breve ud til 135.000 husstande og spurgte dem, om det var rigtigt, at de ikke har et licenspligtigt apparat, fik vi henved 30.000 nye tilmeldinger," forklarer Rikke Sloth.

Hvis man skal ændre sin radiolicens til medielicens, anbefaler DR, at det gøres på www.dr.dk/licens. Man kan også bruge kampagneslippen i det udsendte brev. Som noget nyt vil man også kunne indsende en erklæring om, at der ingen medielicenspligtige apparater er i husstanden.

Regningen for medielicensen i 2007 lyder på 1.075 kroner hvert halve år. Heraf går kun godt 700 kr. til DR. Resten går i statskassen - i form af moms - og derudover går licensen til TV 2 regionerne og til lokalradio/tv-området.

Radiolicensen er i 2007 på 160 kroner halvårligt.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -