Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UK: BBC Radio 1 og 2 vil satse mere på comedy og udvikle forskellighed til de kommercielle
Tirsdag 4. juli 2006
Af Knud Hyllested
 
Ligesom i Danmark er der i Storbritannien debat om, hvorvidt det er en public service stations opgave at drive landets mest aflyttede musikkanaler og påføre de kommercielle hård konkurrence for licensmidler. BBC’s generaldirektør har nu kridtet banen op…
BBC’s generaldirektør Mark Thompson fik de kommercielle op af stolene, da han på en radio festival i Cambridge provokatorisk lagde ud med at sige, at de kommercielle operatører, der krævede Radio 1 og 2 privatiseret, burde have kigget på indersiden af deres hoveder.

Udmeldingen kom, efter at adm. dir. William Rogers fra UKRD-gruppen, der driver 13 hovedsagelig mindre kommercielle stationer, havde anklaget BBC for at anlægge en stadig mere udpræget kommerciel linje og søge at sætte sig på de lokale markeder gennem en uhæmmet og skruppelløs cross promotion på alle deres platforme. Faktisk havde BBC påført, specielt de mindre kommer-cielle lokale stationer så megen skade gennem en hård konkurrence, at de burde have kompensation i form af støtte til at varetage lokale public service opgaver, som var en væsentlig, men også omkostningstung del af en lokal radiostations virksomhed, mente Rogers.

Andre kommercielle operatører har slået til lyd for, at BBC Radio 1 og 2 (svarende nogenlunde til DR P3 og P4) simpelt hen burde privatiseres. Det kunne ikke være en public service stations opgave at bruge licensmidler til at drive de to populære musikkanaler på næsten kommerciel vis, men bare uden reklamer, i direkte konkurrence med de private kommercielle stationer.

BBC’s generaldirektør spurgte her de kommercielle, om de virkelig troede, at de ville få det bedre, hvis to nye landsdækkende populære kanaler kom ind på det kommercielle marked. Han anlagde herefter en lidt mere forsonende linje og påpegede, at Radio 1 og 2 i stigende havde dyrket og tilmed yderligere ville udvikle og betone en forskellighed fra de kommercielle og som led heri ville introducere mere comedy i programindholdet på de to kanaler i den kommende tid. ”Forskellighed bør være målet for hver af BBC’s kanaler og på alle platforme”, understregede Mark Thompson.

BBC har en share på 55.4% i Storbritannien, og den er har i de seneste år været stigende. BBC har netop bedt om en licensforhøjelse på 2.3%





Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -