Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio- og tv-nævnet indskærper for DR, at ændringer på P2 skal godkendes på forhånd
Onsdag 22. marts 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
I marts 2001 vandt DR retten til i 8 år at sende på det 4. landsdækkende FM-net (FM4). Kanalen kom til at hedde P2 Musik & Kultur - senere blot P2. Den 9. januar i år ændrede DR på programfladen i eftermiddagssendetiden, og den 11. januar sendte DR et notat til Radio- og tv-nævnet om ændringerne. Nævnet tager nu ændringerne til efterretning, men indskærper overfor DR, at planlagte ændringer skal meddeles nævnet i god tid forinden.
DR vandt kampen om FM4 i konkurrence med fem andre interesserede. DRs ansøgning var meget detaljeret og i sendetilladelsen som efterfølgende blev udstedt af Radio- og tv-nævnet anføres, at programvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med ansøgningen.

Det har senere givet anledning til flere kontroverser mellem DR og Radio- og tv-nævnet, bl.a. i forbindelse med flytning af kirkelige udsendelser.

Allerede i slutningen af september 2001 fik DR klar besked fra nævnet om, at "dersom DR i fremtiden ønsker at drøfte justeringer i P2, bedes ændringerne indsendt i så god tid, at Nævnet har mulighed for at vurdere dem inden iværksættelse".

Alligevel ændrede DR på eftermiddagsfladen i begyndelsen af januar - og gav så først besked til nævnet to dage efter at ændringerne var trådt i kraft.

I et brev fra Radio- og tv-nævnet til DR tager nævnet ændringerne til efterretning, idet man noterer sig, at fordelingen mellem programtyper og stofområder fortsat vil være i overensstemmelse med den oprindelige ansøgning fra 2001.

Afgørelsen fra nævnet er sendt i kopi til MTG. MTG var - sammen med A-pressen og Lønmodtagernes Dyrtidsfond - en af de fem andre ansøgere til FM4, og MTG indsendte tidligere på måneden en klage til Radio- og tv-nævnet over DRs ændringer af programfladen på P2.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -