Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Kampen mod krisen
Torsdag 28. maj 2009
Af Martin Larsen
 
UGENS KLUMME: Siden efteråret har ”krisen” igen og igen været afsæt for den ene negative historie efter den anden i medierne. Krisen – den verdensomspændende finansielle krise – har i Danmark og radiobranchen sat sit præg på annoncørernes adfærd, radioers omsætning og dermed også de produkter og kvaliteter, som kommerciel dansk radio på alle niveauer tilbyder sine lyttere. Alt imens DR forsat sidder tungt på radiolytningen i Danmark.
Dagbladet Børsens sektion Mediemarked tegnede den 6. maj et dystert billede for dansk kommerciel radio. Et billede af en kriseramt kommerciel radiosektor, som i forhold til landsdækkende annoncekampagner og de to store radio-aktører har store problemer at slås med, og hvor døden nærmest rasler med leen mellem hver eneste skrevne linie.

Og her er vi så tilbage ved begrebet ”krisen” - igen. For negativ snak, skepsis, dystre udsigter og mere negativ snak er en selvforstærkende spiral, som kun gør ondt værre.

Den største udfordring for den kommercielle branche lige nu er efter min bedste opfattelse at bevare optimismen, gejsten - og lysten til at øge lytningen til de mange gode radiostationer, som dagligt kæmper for at give lytterne et godt produkt og værdige alternativer til DR-udbuddet.

Men optimismen kan være svær at finde.

Omsætningen vil mange steder være faldet, usikkerheden voksende, annoncørtilbageholdenheden et problem – og rationaliseringerne, besparelserne, produktforringelsen, - mange ting, som vil gøre det svært at forblive optimistisk.

Derfor trænger vi måske til at minde hinanden lidt om, hvad vi rent faktisk kan…

For i et marked hvor alle andre annoncemedier er mindst lige så ramt, kan vi hurtigt ”slå til” og hjælpe vore annoncører til øget omsætning.

Vi kan lade den nødvendige optimisme blive spredt – til vore kunder i almindelighed og via radiobølgerne til vore lyttere (=forbrugerne) i særdeleshed.

Vi kan glæde os over, at politikere og medieordførere er ved at forstå nødvendigheden af en regulering af de musikafgifter, som branchen lider under.

Og vi kan tro på, at der er en voksende politisk vilje til at skabe stabilitet og rimelige vilkår for vores branche, som alt for længe har været underlagt urimelige betingelser.

”De daglige kampe” kan umiddelbart tære voldsomt på energien, men bør også styrke lysten til at kæmpe. Så lad os finde optimismen frem… og kæmpe videre.

God arbejdslyst!


- - -


Martin Larsen (30) er direktør for Radio Diablo i Svendborg.
- Har arbejdet med radio siden starten af 1990’erne – først som frivillig radiovært, siden ansat ved Radio 3 i Odense og efterfølgende ved sydfynske Radio Diablo.
- Drevet egen virksomhed siden sit 18. år, derudover læreruddannelse – indtil radio blev valget af levevej.
- Tillidsposter: Tidl. bestyrelsesmedlem i KOMM og ShoppingSvendborg, og tidl. formand for Svendborg Bycenterforening. Nu bestyrelsesmedlem i Radioerne.
- Er inspektør i RoundTable 38, Svendborg.
- Medejer af virksomhederne Radio Diablo ApS., konsulentvirksomheden BraLar ApS. og bolig- og livsstilsbutikkerne Sibra Svendborg og Sibra Rudkøbing.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -