Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Hvorfor kan kommerciel radio i Danmark bare ikke blive en god forretning?
Torsdag 18. juni 2009
Af Dan Rachlin
 
UGENS KLUMME: Det var en blandet fornøjelse for undertegnede, at komme til fødselsdagsreception på 25 års dagen for radiostationen The Voice mandag i sidste uge. Pludselig gik det rent faktisk op for mig, hvor meget der var sket i mit liv på 25 år. Bevares, vel er jeg stadig ’ungdommelig’ og i gang med virket som tv-vært, dj + de 117 andre aktiviteter, men jeg er også 45 år, gråhåret, far til fire osv. osv.
Der sad jeg så og kneb en lille tåre til tonerne af de første historiske jingler, som naturligvis virker oldnordiske i dag, ligesom vores tempo, betoning og oplæsning lige så godt kunne have været fra før krigen.

Og hvad er der så sket på disse 25 år i den danske radiobranche, hvor vi selv, Radio Viborg og andre dygtige lokalradioer for alvor brød DRs’ gumpetunge monopol?

Den skinbarlige sandhed rammer mig midt i min følelsesmæssige tur ned af Memory Lane. For sandheden er, at der ikke er sket det store.

Jo, på DR er der sket en hel del. Deres ulidelige smagsdommeri, deres negligeren af bestemte populære musikformer, deres bedreviden og andre sygdomme er for længst udryddet.

I dag står DR knivskarpt på det danske radiomarked. P1 med mulighed for fordybelse, P2 med klassisk og kultur, P3 med en lyd og et tempo som en moderne, ungdomsradio, nårh ja og så lige P4, som er landets suverænt mest aflyttede ’lokalradio’.

På den kommercielle side af hegnet, er 100FM en moderat succes blandt lytterne, og et uudtømmeligt hul for det hollandske ejerskab, når det kommer til finanserne.

SBS Radio lavede i marts måned et sandt blodbad blandt de 80 medarbejdere, hvor over halvdelen (inklusiv Dan Rachlin) blevet fyret på hvidt papir.

SBS Radio, som dækker over The Voice og Nova FM, havde ingen anden mulighed, ja man gisner sågar om, at det stenhårde tyske ejerskab (ProSieben) havde bedt om at lukke det lille, underskudsgivende, danske filial.

Og det kan man ikke fortænke dem i!

Herregud, der er finanskrise, vi er et lillebitte marked, og når man har haft et kvart århundredes tilløb, kan det godt nok også være svært for udenforstående at fatte, hvorfor man ikke kan tjene penge på kommerciel radiodrift i Danmark (hvis vi ser bort fra en håndfuld dygtige helt lokale radioer).

Hvem har skylden? Hvorfor kan det bare ikke lade sig gøre at lave kommerciel radio til en forretning?

Tillad mig at komme med mit bud på tre hovedårsager til den fortvivlende tilstand såvel dedikerede radiofolk udenfor DRs organisation som lytterne står i, lytterne fordi konkurrence altid er en fordel!

- Vi har haft en borgerlig regering i nu snart ti år, som INTET har foretaget sig i retning af at stimulere konkurrencen på radiomarkedet. Bevares, vel man har søsat en håbløs enterprise, hvor godtroende aktører for millioner og atter af millioner har købt sig til en umulig drøm om at kunne give en eller anden form for overskud indenfor en overskuelig årrække. Hvorfor skal det koste millioner af kroner for andre aktører end DR at sende til danskerne? Hvorfor har man ikke ryddet op på frekvensbåndet og ladet lokale, regionale og landsdækkende aktører lave den type radio de nu havde lyst til?

Hvorfor har de politikere, man troede gik ind for en reel konkurrence-situation, ladet tre aktører sejle deres helt egen sø, mens pengene fossede ud af deres kasser, og i øvrigt ikke genererede store indtægter til statskassen?

Hvorfor har man ikke for længst hanket op i situationen til gavn for lytterne og statskassen?

-Årsag nummer to: Man kommer ikke uden om, at danske radiostationer betaler en betydelig overpris for at benytte sig af populærmusik. Nej, musikken skal ikke være gratis , men der er helt og aldeles urimeligt at KODA og co. kan tillade sig at opdrive afgifter som er dobbelt og for visse sammenlignelige landes vedkommende svarer til det firedobbelte vederlag!

- Og så årsag nummer tre, og her hiver vi op i egen barm så at sige: De landsdækkende eller delvis landsdækkende radioer gør det bare ikke godt nok!

Det er aldeles uforståeligt at 100FM og Nova FM (før dette bl.a. Sky Radio) vælger at lægge sig så eklatant på midten af dansk radio. De selvsamme 100-200 titler med musik, som skal please alle, spillet om og om igen.

Det er ikke kun dårligt for business, det er også en underkendelse af den enkelte danske radiolytter. Den lytter som for langt, langt de flestes vedkommende er bekendt med DRs mangfoldige musikudbud, og som ikke lader sig skræmme hen på en anden frekvens blot fordi det nummer som spiller nu IKKE er ’Angel’ med Robbie Williams.

Radiostationerne spiller de samme, hurtigt slidte hits igen og igen og igen, og tro mig - det gider folk bare ikke, basta.

Ej heller gider de på den lange bane blive betjent af en æterbåren jukebox med de samme sange spillet nonstop og med en robot eller jingle som mellemlægspapir. Næh nej, lytterne gider energisk, pågående radio med værter af kød og blod. De gider være en del af fællesskabet, blive orienteret om stort og småt, og så gider de høre et hit, og gerne også en sang som muligvis snart bliver et hit .

Jeg tillod mig i et enkelt interview at begræde den situation som The Voice er i årgang 2009. The Voice-succesen blev ikke bygget på en håndfuld sange eller to, som blev jappet af af en computer.

The Voice blev en succes da en håndfuld superfokuserede, dedikerede musikelskere simpelthen ikke kunne holdes tilbage for at formidle deres glæde og forventninger når de spillede lige netop den yndlings-sang!

The Voice blev ydermere en succes, fordi vi turde spille rapmusik, hip hop, R’n’B på et tidspunkt hvor DR forsagede det, som var det djævlens musik.

The Voice (og en række andre store primært jyske lokalradioer) blev en succes, fordi vi præsenterede hitlister (de var forbudt på DR!), lytterkommunikation og fingeren på den lokale puls dag ud og dag ind.

Derfor står jeg ved, at The Voice med nuværende profil ikke kommer til at fejre 50 års fødselsdag, og spørgsmålet er om andre end DR overhovedet behøver gøre sig klar til runde fødselsdage og markeringer.

Godt for DR, men skidt for alle de mange mennesker, som gerne lægger knofedt og hjerteblod i alternativer til DR. Og som sagt skidt for lytterne, hvordan tror I selv DR ville have lydt og set ud, hvis ikke de havde fået konkurrence fra lokalradioer og senere TV 2.

Nej vel. I ved jeg har ret :-)


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -