|
Sverige: Mindeprogram for offshore stationen Radio Nord
Fredag 28. juni 2002
Af Karsten Jensen |
|
Mindeprogram for Radio Nord kan findes på kortbølgefrekvensen 9980 kHz nu på søndag.
På søndag den 30. juni kan et mindeprogram for den svenske offshore station Radio Nord høres på 9980 kHz. Kortbølgesenderen sender med 100 kW kl. 21-23 dansk sommertid. Der sendes fra en station i Sitkunai, Litauen. Hermed markeres 40 års dagen for lukningen af Radio Nord. Det to timers lange program vil indeholde interviews med tidligere ansatte, lyttere og radioens historie vil blive gennemgået. Der vil også blive spillet musik fra den gang Radio Nord sendte, 1961-1962.
Lytterrapporter er meget velkomne og ønsker man besvarelse, eller et QSL-kort – på sin lytterrapport skal man vedlægge 1 IRC eller 1 US$, fortæller Ronny Forslund.
Adressen er: Radio Nord Special Programme Light Valley Media Box 90 SE-82723 Ljusdal Sweden Mindeprogrammet bliver på svensk og kan kun høres hvis man er i besiddelse af en kortbølgeradio.
Vil du læse mere om Radio Nord anbefaler Radionyt.com følgende internetadresse: http://www.samlaren.se-swed.net/radionord/ |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|