Fra 4. april skal kulturinteresserede ikke længere vente på, at der kommer et program om kultur på radioen. De kan nu få det non stop på en DAB-radio eller via Internettet. 4. april er der nemlig premiere på endnu en dansk digital radiokanal, DR Kultur.
DR Kultur sender 24 timer i døgnet. Her kan man bl.a. opleve kulturnyheder og anmeldelser fra litteraturens, kulturens, teatrets, filmens, kunstens, operaens og mediernes verden. Samt en masse samtaler mellem kendte og respekterede værter og deres spændende gæster med noget på hjertet. Søndag formiddag er helliget religion. DR Kultur er i virkeligheden en relancering af DR Plus og kaldes nu DR Kultur.
”Med DR Kultur kan vi tilbyde et målrettet tilbud til alle, der interesserer sig for kultur. Vi har taget vores gode kulturprogrammer fra især FM kanalen P2 og fra P1, og har samlet dem til en farverig kulturbuket, som man kan nyde døgnet rundt”, siger DR Kultur ansvarlig Ellen Fonnesbech-Sandberg.
Oversigt over programmer på DR Kultur
- Kulturnyheder og anmeldelser: Alfabet, Kulturnyt, Teateraften, Filmland, Kunstmagasinet, Operanyt, Mennesker og medier, Kulturemne,
- Samtalen: Løkkegards, Koplevs Krydsfeldt, Lindsø, Jens Gaardbo, Dahls duel, Dagens gæst - Musikken: Bolero, Musikemne, Toner i tårnet, - Religion: Folk og Kirke, Mennesker og tro, Eksistens - Naturvidenskab: Videnskabens verden, Harddisken, - Historier: Dagens historie, Danmark kort, Læst og påtalt - Sprog: Ud med sproget - Drama: Radiospil, Ultralyd, Radiofortælling - Kulturtema: Hver søndag - Dokumentar: Dokzonen
|