Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Skanderborg-nævn pålagt at inddrage ulovlig sendetilladelse
Onsdag 4. september 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Radio- og Tv-Nævnet har pålagt det lokale radionævn i Skanderborg at inddrage en sendetilladelse, som lokalradionævnet for få måneder siden udstedte til Uge-Bladet for Skanderborg og Omegn A/S. Sendetilladelsen, der udnyttes til udsendelse af ’Nyhedsradioen 24-7’, er ulovlig og skal inddrages med to måneders varsel, og den ledige sendetid skal opslås ledig.
Sendetilladelsen til Uge-Bladet for Skanderborg og Omegn A/S er en klar overtrædelse af radio- og tvlovens § 44, hvor det fremgår at der kun kan udstedes sendetilladelse til foreninger, selskaber o.lign., der har lokal radiovirksomhed som eneste formål. Uge-Bladet for Skanderborg og Omegn A/S er et aktieselskab, hvis primære formål er at drive lokal blad virksomhed. Radio- og Tv-Nævnet i Kulturministeriet har derfor nu pålagt det lokale nævn at redressere overtrædelsen af § 44. Det indebærer at sendetilladelsen skal inddrages med et varsel, som bør være to måneder, hvorefter lokalradionævnet må foretage et fornyet opslag af den ledige sendetid. Dermed er der udsigt til at det er slut med Nyhedsradioen 24-7 i Skanderborg – med mindre det lokale nævn udsteder en ny sendetilladelse til en ny forening, der overholder reglerne – og som indgår et nyt samarbejde med Nyhedsradioen 24-7.

Sagen tager sit udspring i Radio ABC/Radio Alfa’s forsøg på at få sendetid i Skanderborg kommune. Allerede i december 2001 søgte ”Skanderborg Lokalradio” (SL) – med meget tætte forbindelser til Radio ABC/Radio Alfa - om at udnytte ledig sendetid i kommunen. Det afviste det lokale nævn, men uden at give oplysninger om hvortil afgørelsen kunne indklages. Dette forhold påtaler Radio- og TV-Nævnet også i skarpe vendinger, og fastslår at man ”skal understrege, at Lokalnævnet fremover nøje må overholde forvaltningslovens regler, herunder bestemmelserne om klagevejledning”.

Sagen var indbragt af SL overfor Radio- og Tv-Nævnet, og SL klagede udover de nævnte forhold også over bl.a. ulovlig samsending og unødvendig langsom sagsbehandling. Disse øvrige forhold forholder Radio- og Tv-Nævnet sig dog ikke til.

Uge-Bladet for Skanderborg og Omegn A/S har indgået et samarbejde med Nyhedsradioen 24-7 om udsendelsesvirksomheden på 106.2 MHz. Udover denne sendetilladelse er der på 106.2 MHz udstedt en 15 timers sendetilladelse til ”Skanderborg FM” v/Allan Lund, der er studievært på Nærradioerne i Hinnerup. Sendetilladelsen er af det lokale nævn udstedt til Allan Lund som privatperson, men dette forhold er der ikke klaget over, og denne sendetilladelse er derfor ikke berørt. Det er dog i dette tilfælde ikke ”Skanderborg FM”, der har rod i tingene; deres ansøgning er i overensstemmelse med reglerne.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -