Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR nedlægger DR Soft - i stedet lancerer Radio 100FM ny soft kanal
Fredag 10. november 2006
Af Stig Hartvig Nielsen
 
DR lukker og slukker fra nytår for DR Soft, erfarer radionyt.com. DR Soft er ellers den mest aflyttede af DR's DAB-kanaler, og har på et år mere end fordoblet sit lyttertal. I stedet vil Radio 100FM fra den 27. december lancere en ny kanal - 'Radio 100FM Soft' som et tilbud bl.a. til de lyttere, der hidtil har været glade for DR Soft. DR's radiodirektør Leif Lønsmann bekræfter overfor radionyt.com, at DR Soft vil være den første af DR's DAB-kanaler, der afgiver sin frekvens til kommercielle kræfter, men han vil ikke afsløre, hvordan og hvornår det sker.
"For at fremme den digitale udvikling af radiomediet vil DR i de kommende år overdrage DAB-frekvenser til de kommercielle stationer i takt med at de begynder at sende", siger Leif Lønsmann til radionyt.com.

Han fortsætter: "Som en særlig håndsrækning til de nye DAB-aktører vil den populære DR Soft være den første, der afgiver sin frekvens til nye kommercielle kræfter. Hvordan og hvornår det sker vil blive offentliggjort forud. Men det kan røbes, at de kommercielles interesse i DAB nu er så stor, at det næppe varer længe".

Radionyt.com erfarer dog gennem en intern mail fra Radio 100FM, som vi er kommet i besiddelse af, at datoen ligger fast: DR Soft lukkes fra nytår.

Det gav en vældig ballade, da DR sidst nedlagde DR Soft. Det skete den 31. december 2005. Mange lyttere var glade for den reklamefri kanal med blød pop-musik døgnet rundt - uden afbrydelser fra snakkende studieværter. Protesterne var massive, og efter mindre end en uge bøjede DR sig og genindførte kanalen. Det var dog kun meningen, at DR Soft skulle fortsætte indtil foråret 2006, hvor DR ville være klar med en helt ny kanal. Da den nye kanal - DR X - startede, valgte DR dog alligevel at fortsætte med DR Soft.

Sidste år havde DR Soft en share (markedsandel af al radiolytning) på beskedne 0.3 pct. Alligevel var protesterne over lukningen voldsomme. Iflg. Gallup har DR Soft nu langt flere lyttere. I 3. kvartal havde DR en share på 0.8 pct. og er dermed klart den mest aflyttede af DRs DAB-kanaler. Samtidigt er det ugentlige lyttertal fordoblet fra omkring 62.000 i 2005 til ca. 125.000 i 2006.

Men nu er det definitivt slut. Fra årsskiftet skal DR indskrænke antallet af DAB-kanaler med 1/3, da alle DR's DAB-kanaler iflg. medieforliget skal samles på én DAB multipleks fra og med den 1. januar. I øjeblikket råder DR over cirka 1½ multipleks. Og i den forbindelse er DR Soft altså blevet ofret.

Tilhængerne af den bløde pop skal dog ikke fortvivle. For tilfældigvis starter Radio 100FM samtidigt en kanal der tager over, hvor DR slipper. Når 100FM's særlige julemusik-kanal 'Radio 100FM Jul' stopper den 26. december, så overtages pladsen af 'Radio 100 FM Soft'.

Den nye 'Radio 100FM Soft' vil kunne høres på 95.0 MHz i Storkøbenhavn, på internettet og landsdækkende på DAB. Radio 100FM fortsætter ligeledes på DAB, på internettet og på dets nuværende FM-frekvenser.

- - -

Se også:

http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=12028
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=12038
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=12052


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -