Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Onsdag 2. maj 2007
Mikkel Ellsgaard ny programchef for NRJ
Mikkel Ellsgaard ny programchef for NRJEnergy/NRJ har pr. 1. maj ansat Mikkel Ellsgaard som ny programchef. Han har tidligere været musikchef på Pop FM og musikchef på Sky Radio, og kommer senest fra en stilling som musikchef og programmedarbejder på Radio 3 i Odense. "Vi er rigtig glade for at byde Mikkel velkommen til Energy", udtaler adm. direktør Stefan Honoré og fortsætter: "Han har en stor erfaring, et fantastisk drive og vil kunne bidrage med rigtigt meget til Energy branded i Danmark". (SHN)

Onsdag 2. maj 2007
Stor international opstandelse over montagens død i DR
DR har i denne uge besøg af 117 radiofolk fra forskelle dele af verden. De diskuterer bl.a. radiomontager. Men de er ankommet til en del af DR, der er på vej til at tage livet af den hæderkronede radiomontage som et led i en spareplanen - og det har sat sindene i kog. "Her kommer folk fra fattige østeuropæiske lande, som laver radio på få kvadratmeter med minidisc og håndholdt mikrofon. De kommer til konference i denne gigantbygning med designermøbler og glasfacader og får at vide, at I ikke har råd til at lave radiomontager. Det er meget svært at forstå", som Elisabeth Stratka fra den østrigske radio udtrykker det overfor Berlingske Tidende. Læs mere

Onsdag 2. maj 2007
Public service - Nu!
Public service - Nu!UGENS KLUMME: Det er på høje tid at starte en folkerejsning for bevarelse af DR og de øvrige public service-kanaler. Ene og alene af den grund at et angreb på disse radio- og tv-kanaler er intet mindre end et frontal angreb på den Grundlovssikrede ytringsfrihed. Læs mere

Tirsdag 1. maj 2007
Casper Christensen holder tre måneders pause fra TV 2 Radio
Casper Christensen holder tre måneders pause fra TV 2 RadioFra den 15. maj og frem til den 15. august holder Capser Christensen pause fra TV 2 Radio. Han er - sammen med Ricco Wichman - vært på eftermiddagsprogrammet 'Kongen af Danmark'. Pausen skyldes angiveligt, at Casper C. skal skrive noget comedy. (SHN)

Tirsdag 1. maj 2007
Afgørelse i Radio Holger-sag udsat
Afgørelse i Radio Holger-sag udsat  Københavns Byret har behandlet sagen mod Radio Holger, der handler om aflevering af et registreringsbånd til Radio- og tv-nævnet. En sag der kom til at koste Radio Holger sendetilladelsen. Byretten vil først komme med en domsafsigelse den 25. maj. Læs mere

Tirsdag 1. maj 2007
Airplay chart top 20 - uge 17
Læs mere

Tirsdag 1. maj 2007
P3 nedlægger 'Verdens bedste formiddag'
P3 nedlægger Verdens bedste formiddagP3-programmet 'Verdens bedste formiddag' sendes sidste gang på torsdag. Den ene halvdel af værtsparet bag programmet - Felix Smith - fortsætter dog i formiddagsfladen på P3 - med ny makker. Læs mere

Tirsdag 1. maj 2007
København: P3 og 100FM mister lyttere
Radio 100FM mister i 1. kvartal 2007 markedsandele i Københavns-området. Stationen går ned fra en share på 17 pct i 4. kvartal 2006 til nu 14.1 pct. Det opvejes kun lidt af Radio 100 Soft, der dog med en share på 1.5 pct. kommer pænt fra start i København. P3 går ligesom 100FM tilbage - ned fra 21.5 til 19.3 pct. Efter navneskiftet fra 'DR Klassisk' til 'DR P2 Klassisk' har denne kanal en pæn lytterfremgang. 'Moderkanalen' P2 går også frem, og er nu mere aflyttet i København end The Voice. Derudover er der kun tale om meget små udsving i radilolytningen i hovedstadsområdet. Læs mere

Tirsdag 1. maj 2007
Odense: NRJ, 100FM og Voice går tilbage
De kommercielle stationer NRJ, Radio 100FM, The Voice og Radio 3 mister markedsandele i Odense-området iflg. Gallup. Samtidigt er der fremgang for Radio 2. Bortset fra en stor fremgang for P1, er der ikke de store ændringer fra 4. kvartal 2006 til 1. kvartal 2007 for DR's radiokanaler. Læs mere

Tirsdag 1. maj 2007
Århus: Voldsom fremgang for P4 Østjylland
Kommerciel radio står fortsat særdeles svagt i Århus i forhold til andre dele af Danmark, og i 1. kvartal 2007 går det yderligere nedad. Kun 19.2 pct. af al radiolytning foregår på kommerciel radio i 1. kvartal 2007 i Århus-området. Det er ny bund-rekord, og skyldes først og fremmest at Radio ABC-gruppen og Radio 100FM må notere massiv tilbagegang. Samtidigt går P4 Østjylland voldsomt frem, og øger markedsandelen af radiolytningen i Århus og omegn fra 29 til 38 pct. Læs mere

Tirsdag 1. maj 2007
Aalborg: P4 Nordjylland ta'r det hele
DR's regionale radio i Nordjylland, P4 Nordjylland (tidl. 'Nordjyllands Radio'), er på vej til at tegne sig for halvdelen af al radiolytning i Aalborg og omegn. I alt tegner den populære kanal sig iflg. Gallup for 43 pct. af al radiolytning (op fra hhv. 35 og 28 pct. i de to foregående kvartaler). P4 Nordjylland er dermed milevidt foran de to kommercielle kanaler Guld FM og Hit FM (tidl. 'ANR Guld FM' og 'ANR Hit FM'), der begge går tilbage og kun opnår en share (markedsandel af al radiolytning) på hhv. 12 og 9 pct. Læs mere

Tirsdag 1. maj 2007
Mediaedge:cia tror TV 2 Radios lyttertalsmål er urealistiske
Mediaedge:cia tror TV 2 Radios lyttertalsmål er urealistiskeTV 2 Radio fastholder målet om en samlet markedandel af al radiolytning - i aldersgruppen 21-50 år - på 15 pct. inden årets udgang. Det sker på trods af at radiostationen i både februar og marts kun opnåede 5.7 pct. i denne målgruppe. Broadcast director Flemming Jensen tvivler dog på realismen i de mål: Kun hvis stationen får et helt nyt morgenshow, som virkeligt slår igennem til efteråret, kan TV 2 Radio nå det. "Men de nye tal viser, at det bliver svært", fastslår Flemming Jensen. Jens Rohde er dog fuld af fortrøstning. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -