Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 22. januar 2004
Det Danske Radiobureau er allerede markedsførende
Det Danske Radiobureau (DDR), der blev etableret for mindre end en måned siden, har allerede opfyldt målsætningen om at blive Danmarks førende salgshus for national radioreklame, viser de netop offentliggjorte tal fra Gallup. Ifølge undersøgelsen har DDR en share på hele 45 pct. blandt de kommercielle stationer, hvilket DDR betegner som mere end overbevisende i forhold til de nærmeste konkurrenter SBS Radio's 25.4 pct. og Sky's 15.4 pct. Læs mere

Torsdag 22. januar 2004
Optimisme hos ANR i Nordjylland
Lytternes første dom efter den store radio-revolution i 4. kvartal 2003 viser, at danskerne ganske vist har prøvet de mange nye radioer, men også, at både ANR Hit FM og ANR Guld FM klarer sig pænt. Der er faktisk pæn fremgang for ANR Hit FM - på trods af at radioen har mistet sin musikchef og har haft store problemer med sit morgenshow. Læs mere

Torsdag 22. januar 2004
Kasper Krüger er yderst tilfreds
Kasper Krüger er yderst tilfredsSky Radios position som Danmarks største kommercielle radiostation - med en markedsandel på 4.7 pct. og 940.000 ugentlige lyttere, passer adm. direktør for Sky Radio, Kasper Krüger, ganske godt. ”Det er et yderst tilfredsstillende niveau, og vi befinder os endnu meget tidligt i Sky Radios udvikling. Med tæt på én million lyttere er Sky Radio blevet et klart alternativ til Danmarks Radio, der i næsten 80 år har haft monopol på landsdækkende radio”, siger Kasper Krüger. Læs mere

Torsdag 22. januar 2004
SBS er den største kommercielle aktør
SBS er den største kommercielle aktør SBS Radio's tre radiostationer - The Voice, Radio 2 og Pop FM - har flest lyttere at byde på, viser de første Gallup-tal er bruddet på radiomonopolet. The Voice gik endda frem i det ombejlede hovedstadsområde trods den stærkt øgede konkurrence, skriver SBS i en pressemeddelelse. Læs mere

Torsdag 22. januar 2004
Ny Gallup: DR mister markedsandele
DR har i de senere år været nærmest urørlig. Trods ihærdige forsøg fra de kommercielle aktører har DR fastholdt en meget høj share (markedsandel) af radiolytningen i Danmark. En unaturlighøj share, mener mange. Men nye tal fra Gallup for december måned viser, at DR nu - endelig - går tilbage. I november havde DR 69.2 pct. af al radiolytning; det er i december faldet til 65.8 pct. Tilbagegangen for DR er sket på P3 og - lidt overraskende - også for P1. Derimod er P4 helt uberørt at konkurrencen og går i stedet lidt frem til en markedsandel på 40.0 pct. af al radiolytning i Danmark. Sky går markant frem - fra 2.3 til 4.5 pct. og er dermed den største kommercielle radiostation i Danmark. Nummer to er The Voice, der går lidt tilbage og får en share i december på 3.8 pct. Radio 100FM debuterer som nummer tre med 2.9 pct. - kun 0.1 pct. foran Radio 2. Læs mere

Torsdag 22. januar 2004
Sky Radio tæt på én mio. ugentlige lyttere
Sky Radio tæt på én mio. ugentlige lyttereSky Radio direktør Kasper Krügers forudsigelser om tæt på en mio. ugentlige lyttere kom til at holde stik. Gallup har netop offentliggjort lyttertallen for december 2003, og de viser, at Sky Radio her opnår et ugentligt lyttertal på 940.000. Det overgås dog af SBS Radio (The Voice, Radio 2 og Pop FM), der i løbet af en uge er i kontakt med næsten 1.2 mio. lyttere. Det er imidlertid en tilbagegang fra november, hvor SBS havde over 1.3 mio. ugentlige lyttere. Radio 100FM, der kun kan høres i knap halvdelen af landet, aflyttes i løbet af en uge af 494.000 lyttere. (SHN)

Onsdag 21. januar 2004
Rokeringer i JydskeVestkystens ledelse
Efter godt et år som mediehus med radio som supplement til dagblad og internet-avis har JydskeVestkysten besluttet at rokere i ledelsen på såvel avis som radio. Det sker via en rokade på nøglepositioner begge steder. Læs mere

Onsdag 21. januar 2004
Sky Radio streamer igen på nettet
Nu er Sky Radio igen klar med direkte stream på internettet. Når det har taget tid for Sky Radio, at levere et stream hænger det sammen med, at man først skulle have hele rettighedsspørgsmålet afklaret, forklarer programchef Eik Frederiksen til radionyt.com. Læs mere

Onsdag 21. januar 2004
Sky Radio overvåges tæt af ejerne
Med faste udgifter på knap en halv mia. kr. over de næste år, har det nederlandske moderselskab besluttet at overvåge Sky Radio i Danmart nøje, skriver Børsen i dag. Robert Herder er netop blevet udnævnt til at være Sky Radios ansvarlige for de internationale aktiviteter. Herder befinder sig på det danske kontor flere dage om ugen og er rent formelt overordnet chef for Sky's danske direktør Kasper Krüger. (SHN)

Onsdag 21. januar 2004
Sky Radio bliver slået af Radio 100FM
Sky Radio bliver slået af Radio 100FMRadio 100FM, som dagbladet Børsen betegner som "den undertippede radiostation", slår på afgørende punkter Sky Radio. Radio 100 FM er i København og på resten af Sjælland iflg. en interview-undersøgelse foretaget af MindShare Consumer Insight, suverænt lytternes foretrukne radiostation. Også The Voice klarer sig rigtigt godt. Læs mere

Tirsdag 20. januar 2004
Udsigt til beskeden radioreklame-fremgang
Gallup har spurgt de 200 største annoncører om deres forventninger til 2004, og 30 pct. af de adspurgte tror på vækst, mens der sidste år kun var 15 pct. der troede på vækst. Vinderne forventes at blive de elektroniske medier - tv, radio og online, oplyser Mediaedge:cia. Udmeldingen om radio betegnes dog som "lidt lunken". Hele 44 pct. af de adspurgte annoncører svarede, at radio kun vokser med 1-9 pct, mens 30 pct. mente at stigningen vil være i størrelsesorden 10-19 pct. (SHN)

Tirsdag 20. januar 2004
KODA Gramex forhindrer medieudivkling
KODA Gramex forhindrer medieudivkling Venstres mediepolitiske ordfører, Jens Rohde, rettede ved Dansk Markedsførings Forbunds årlige Trends-møde, en massiv kritik mod KODA og Gramex, skriver Markedsforing.dk "Mediernes udgifter til KODA/Gramex er med til at hindre dem i at udvikle sig. Det er grotesk og virker meget dobbelt moralsk, at musikerne kræver bunker af penge for at få deres musik spillet og samtidig kræver at deres musik også bliver spillet på enhver lokalradio", fastlog Rohde og lovede, at regeringen vil arbejde på at nedbringe mediernes udgifter til KODA og Gramex. (SHN)

Tirsdag 20. januar 2004
Færøsk valg via Kalundborg langbølge
Der er i dag tirsdag valg på Færøerne. I den forbindelse udsendes den færøske radios valgprogram over Kalundborg langbølge på 243 kHz fra 21 til ca. midnat dansk tid. (SHN)

Mandag 19. januar 2004
Ny leder af Bornholms Kristne Nærradio
Ny leder af Bornholms Kristne NærradioNiels Jönsson har valgt at trække sig tilbage efter 11 år som formand og efter mere end 15 år som tekniker og producer på en af redaktionerne i Bornholms Kristne Nærradio. Ny formand og daglig leder for Bornholms Kristne Nærradio er Preben Pihl Nielsen (billedet), der i en lang årrække har været næstformand og som har mange års erfaring indenfor lokalradioarbejde, først og fremmest på den tekniske side. (SHN)

Mandag 19. januar 2004
Kulturminister Brian Mikkelsen sendte 'Berlingske Tidende Update' i luften
"Det bliver kvalitetsnyheder." Med de ord trykkede Brian Mikkelsen i dag mandag kl. 11 på knappen, der sendte Berlingske Tidende ind i en ny tid. 'Berlingske Tidende Update' sendes på SBS-stationerne The Voice, Radio 2, Pop FM og Nyhedsradioen 24-7. Læs mere
[<] 1 2 3 4 5 6 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -