Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


UFM vil have OSR tilbage
Onsdag 12. juni 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Universitetsradioen UFM i Odense er stærkt utilfredse med lokalradionævnets dispositioner dels mht. sendetidsfordelingen på 87.9, som man kalder en massakrering , og dels med at radioens kollegaer på Odense Studenterradio (OSR) ikke fik en sendetilladelse. Nu foreslår UFM, at Studenterradioen kan få deres sendetid lørdag og søndag aftener.
I et brev til lokalradionævnet skriver UFM, at det er alfa og omega for UFM at kunne bibeholde den nuværende sendetid – kl. 7-16 - så man kan ramme radioens målgruppe, de 30.000 studerende i Odense. Samtidig lægger man ikke skjul på, at man er begyndt at spekulere på, om Odense overhovedet vil gøre noget for de studerende.

Formand for UFM, Lotte Jack, henviser til, at Odenses borgmester tidligere har proklameret, at Odense skulle være Danmarks uddannelsesby nummer ét og at dette tilmed blev skrevet ind i byens ti-års udviklingsplan. Studentermiljøet var glade og det var også et godt og vigtigt signal, da lokalradionævnet besluttede at reservere en af byens radiofrekvenser til ungdoms-radiostationer. Men det er slut nu, efter at lokalradionævnet reelt har nedlagt Odense Studenterradio, og i stedet givet sendetilladelse til ONR – der bestemt ikke er en ungdomsradio, konstaterer Lotte Jack.

”UFM er dybt utilfredse, fordi stationen fra at sende hver dag 7-16 nu er blevet gevaldigt amputeret; fordi UFM straffes for Studenterradioens forglemmelse ved at få dårligere sendetider end før, og fordi Nævnet, trods egne tydeligt vedtage retningslinjer for frekvensen, vælger at give den “ledige” sendetid til en radiostation, som man end ikke med den bedst vilje kan kalde en ungdomsradio”, udtaler Lotte Jack.

UFM har nu skrevet til nævnet og udover at lufte sin stærke utilfredshed, meddeler man, at man stiller sendetiden lørdag og søndag aften kl. 19.00 - 24.00 til nævnets disposition - dog på betingelse af at sendetiden ikke automatisk går til ONR (Odense Nærradio). Man ser derimod gerne, at nævnet imødekommer Odense Studenterradios ansøgning om en sendetilladelse eller alternativt slår sendetiden op som ledig for en ny ungdomsradio.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -