Efter at have haft stor succes med ’Extravadance’ på Radio Energy (NRJ) hver lørdag aften med Rimini-Peter og Jakob Lund bag pulten, har Energy nu besluttet at udvide weekendfladen med mere ’dansevenlig’ musik både fredag og lørdag.
Tiltaget sker i første omgang i form af et nyt program, der kommer til at hedde "Extravadance 10 der dúr". Peter ’Rimini’ Marquardsen fra Energy oplyser, at programmet kommer til at fokusere på den mere kommercielle del af ’Extravadance’, hvor han sammen med Jakob Lund vil charte de numre i Extravadance - og udgivelser fra de danske pladeselskaber - som har stor potentiale til at blive dance-hits i Danmark. Programmet 'Extravadance 10 der dúr' begynder på fredag fra kl. 22 til 23 på Energy.
Samtidig med det nye program vil Energy både fredag og lørdag aften blive fokuseret mere på dance-musik end der er gjort tidligere.
|