Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Masser af religiøs vækkelses-radio fik nye sendetilladelser
Onsdag 22. juli 2009
Af Eric Larsen
 
Det seneste udbud af ledig sendetid til lokale radiostationer betyder at mange mindre græsrodsradioer nu bliver omklamret af vækkelsesprædikanter på deres frekvenser. Tv-prædikanten Erling Ilsøe, der er indehaver af den uofficielle rekord for antal lokal-tv-sendetilladelser, er sammen med andre frikirkelige grupper gået målrettet efter al den ledige sendetid, der har kunnet opdrives, uanset tidsrum og uanset hvem der ellers sender på frekvensen. Således vil de fremover bl.a. dele frekvens med den nazistiske Radio Oasen i Greve.
tvnyt.com har vi tidligere beskrevet, hvordan Erling Ilsøes netværk af 41 sendetilladelser til DKNET-TV stationer har gået målrettet efter så meget ledig sendetid som muligt i det igangværende lokal-tv udbud, i tæt samarbejde med ansøgninger fra Glory TV og TOP TV. Men det netop overståede udbud af lokalradio-sendetid giver nu også mulighed for at udvide med radiodrift. En ny station, 'DKN-Radio', har nemlig fået tildelt 14 sendetilladelser, mens en 'Glory FM' har fået 6 sendetilladelser, og 'Top Radio' har fået 4.

Domænenavnene www.dknradio.dk og www.gloryfm.dk er allerede registreret, og hos DK Hostmaster oplyses, at de begge indehaves af Gloryline i Helsingborg. Gloryline kendes også som 'Nordisk TV Mission', og driver i samarbejde med lokale foreninger en række tv-stationer i Norden, herunder DKNET-TV i Danmark.

Sendetilladelserne til DKN-Radio, Glory FM og Top Radio har alle steder fået samtlige ledige sendetimer på frekvensen tilsammen, hvilket efterlader den eller de oprindelige græsrodsstationer på frekvensen uden muligheder for at udvide sendetiden fremover, men med risiko for at blive forvekslet med de nye radioer på frekvensen.

I Region Hovedstaden og Region Sjælland kan man således fremover sende 149 t/uge på Radio Lollands 107.5, (DKN), 141 t/uge på Stevns Lokalradios 107.8 (DKN), 120 t/uge på 90.1 fra Ringsted (DKN), 118 t/uge på Radio Østsjællands 104.7 (DKN), 110 t/uge på Radio Odsherreds 107.0 (DKN) plus 105 t/uge på Radio Odsherreds 107.9 (Glory FM) – her har Radio Sahan fået de sidste 5 timer – og 107 t/uge på Radio Oasens 101.2 (DKN). Yderligere er der tildelt 83 t/uge på 104.9 fra Sorø (Glory FM) og 76 ½ t/uge på 105.7 fra Korsør (DKN).

Men nogle steder er der flere sendetilladelser i spil. På 94.5 fra Albertslund og 98.2 fra Frederiksværk skal DKN og Top Radio begge steder tilsammen sende 108 t/uge, på Roskilde Dampradios 97.8 skal de dele hele 121 ½ t/uge, mens i Hvidovre må DKN og Top Radio nøjes med at dele 92 t/uge mellem sig på frekvensen 95.2. Her har Ole Bærentzen fra den tidligere Radio Hvidovre nemlig fået 20 t/uge til en ny 'Lokalradio Hvidovre'.

Hos Radio Ballerup er man sikkert ikke glade for, at den nye sendetilladelse på deres hovedfrekvens 90.2 har valgt at kalde sig DKN-Radio Ballerup. Forvirringen bliver fremover ikke mindre af, at den ledige sendetid på Radio Ballerups anden frekvens, 92.7 fra Ledøje-Smørum, er gået til en anden sendetilladelse, nemlig Glory FM. I forvejen sender den albanske Antena.dk på 90.2, men ikke på 92.7.

På Fyn har 'Glory FM Ringe' fået 43 t/uge på frekvensen 104.7. Her bliver der udelukkende tale om nat-sendetid, da Radio Midtfyn og Radio 2000 råder over dagtimerne.

I det Sønderjyske skal Radio Als fremover dele frekvensen 88.0 med DKN-Radio Sønderborg, som har fået tildelt de 35 ledige nattetimer.

I Region Midtjylland skal Radio Vest i Ulfborg-Vemb fremover dele 94.6 med DKN, som kan råde over hele 131 ½ t/uge her. Ligeledes skal Radio Ådalen i Skjern fremover dele 96.4 med Glory FM, som har fået 53 t/uge.

På frekvensen 107.9, allokeret til Anholt, får Glory FM Grenaa hele 109 t/uge på en frekvens som skal deles med Radio Djursland og Radio Rønde. Øboerne på Anholt får således ikke adgang til at høre hverken Radio Alfa eller Nova FM, der ellers udsendes på Radio Djursland/Radio Røndes øvrige frekvenser, når de ikke selv sender.

Endelig skal DKN-Radio Aalborg ind på 92.2 fra Aalborg i 21 ½ t/uge, mens Glory FM Fjerritslev skal dele frekvens med Nibenitten og Midtfjord Radio i 59 ½ t/uge på 90.9.


Enkelte græsrods-sendetilladelser

For fuldstændighedens skyld skal det nævnes, at Styrelsen for Bibliotek og Medier har uddelt enkelte andre græsrods-sendetilladelser, der ikke har forbindelse til Nordisk TV Mission.

Ovenfor er allerede nævnt den nye Lokalradio Hvidovre, og på Frederiksberg har man endelig fået uddelt den tiloversblevne sendetid efterladt af Frederiksberg-Journalen på 97.7. Den skal deles mellem Radio Frede, Radio Fruen og Frederiksberg Seniorradio.

I Århus har Mediehus Århus fået 5 t/uge på 98.7 til at sende 'U-Radio'.

Sahan Radio, udsprunget af Sahan TV i Odense og Trekantsområdet har fået 4 sendetilladelser. 2 t/uge på 107.1 i Odense samt 107.4 i Aalborg, 3 t/uge på 89.6 i København (en frekvens, der i fremtiden skal give 90.4 bedre dækning), samt 5 t/uge på 107.9 fra Nykøbing Sjælland.

Selv om Radio Odsherred nu har måttet afstå al den ledige sendetid på deres frekvenser, får de til gengæld lov til at udvide dækningsområdet med frekvensen 107.8 fra den gamle Hvidebæk Kommune (på Sjælland; ikke at forveksle med Videbæk i Jylland), der nu indgår i Ny Kalundborg. Frekvensen har så vidt vides aldrig tidligere været taget i brug af de forskellige sendetilladelses-indehavere i Kalundborg-nævnet gennem tiderne.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -