Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Sky Radio lover cool cash til lytterne
Mandag 29. november 2004
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sky Radio introducerer den 1. december en julepromotion, der baserer sig på en Pengekalender som åbnes hver dag i december frem til jul. Bag hver låge gemmer sig tusindvis af kroner, der kan forsøde livet for de opmærksomme gavekøbende lyttere.
Den 1. december kan en heldig lyttervinde 1.000 kr., 7. december stiger gevinsten til 7.000 kr., den 15. december 15.000 kr. o.s.v. Den 24. er der altså hele 24.000 kroner i cool cash på spil. I alt udbyder Sky Radio en samlet kontant præmiesum på godt 300.000 kr.

”Sky Radios julepromotion er meget usædvanlig, for det er ikke hver dag, at en radio udlover betydelige kontantbeløb løbende gennem en hel måned. Vores promotion er designet til at sprede julestemning blandt lytterne og opmuntre dem til at lytte mere”, siger programchef Lasse Roldkjær (billedet), og tilføjer at målet naturligvis også er at tiltrække helt nye lyttere; konkurrencen promoveres nemlig offensivt med annoncer i bl.a. BT, MetroXpress, Urban, Forza, Tipsbladet og Chili.

Konkurrencen fungerer på den måde, at lytterne hver dag fra den 1. – 24. december skal lytte efter et kodeord på Sky Radio. Disse kodeord er forskellige, og man kan samle i alt 72 i konkurrenceperioden. Samler man blot ét kodeord, er det nok til at være med i konkurrencen om de kontante præmier, men jo flere kodeord man samler, jo større er chancen for gevinst.

Lytterne, der ønsker et supplement til julegavebudgettet, skal lytte godt efter kodeordene – de udsendes kl. 07.10, 11.10 og kl. 15.10. Kodeordet indtastes herefter på www.skyradio.dk. Hver dag kl. 15.30 trækker Sky Radio lod blandt alle de indsendte kodeord og finder vinderen af dagens pengepræmie.

Sky Radio støtter Julemærkehjemmene og samtlige deltagere i Sky Radios Pengekalender har mulighed for at sende en hilsen til venner og familie med et Sky Radio e-postkort med et julemærke på.

Har vinderen af de 24.000 kr., som findes den 24. december, modtaget et sådant e-postkort fra en ven eller veninde vinder vedkommende, som har sendt e-postkortet, også 24.000 kr.

De nærmere konkurrenceregner findes på www.skyradio.dk fra den 1. december.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -