I hvert fald én radiostation i New York er blevet lukket som en direkte følge af terrorangrebene på World Trade Center i New York. Medarbejderne på Pacifica stattionen WBAI 99.5, der har studier og kontorer på det sydlige Manhatten, har måttet forlade lokalerne – og radioen er nu tavs.
WBAI, der er en af de mindre stationer i New York med et blandet programtilbud, fortsatte udsendelserne i går til ud på eftermiddagen, og sørgede for en intens dækning af situationen på Manhatten. Bl.a. havde man kl. 14.30 lokaltid et interview med borgmester Rudolph Giuliani.
WBAI’s lokaler er beliggende på hjørnet af Wall Street og South Street og senere tirsdag blev dette område evakueret. Medarbejderne forlod radioens kontorer, men programmerne måtte indstilles. Stationens FM sender, der er placeret på Empire State Building, sender nu en tom bærebølge ud i New York på 99.5 MHz.
Så vidt vides skete evakueringen umiddelbart inden kl. 18 lokaltid i New York. |