Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radiopionerer samles i København
Onsdag 19. august 2009
Af Stig Hartvig Nielsen
 
For 50 år siden betragtedes de som pirater af etablissementet, og de danske og svenske regeringer gjorde alt for at stoppe deres succes på radiobølgerne. Radiomonopolet i Danmark og Sverige blev brudt ved at et antal entusiaster og entreprenører startede med at sende radio fra skibe, der lå for anker på internationalt farvand. Efter alle disse år samles i dag medarbejdere fra samtlige skandinaviske flydende radiostationer til et træf i København.
Den første skandinaviske offshore-station hed Radio Mercur, og begyndte at sende fra det lille skib Cheeta i Øresund i juni 1958. Programmerne fik en enorm gennemslagskraft med det store udvalg af populær-musik og underholdning som en velkommen kontrast til de kulturelle og dannede programmer, som var hovedlinien i Danmarks Radios programflade.

Radio Mercur blev model for flere andre lignende stationer, og der var i alt fire stationer i luften fra fartøjer ud for den skandinaviske kyst: Radio Mercur, DCR (Danmarks Comercielle Radio), Radio Syd og Radio Nord. Mens de første tre sendte på FM-båndet, og fortrinsvis dækkede området rundt om Øresund, så satsede Radio Nord på mellembølge og kunne derfor høres over store dele af Sverige.

I løbet af efteråret i 1958 startede svenske udsendelser under navnet Skånes Radio Mercur, ved at journalist og radioentusiast Nils Eric Svensson købte sendetid på danske Radio Mercur. Denne station blev senere udviklet til Radio Syd under ledelse af Britt Wadner, og opnåede en enorm popularitet hos skånske lyttere gennem 60-erne.

Selvom mange af disse pionener nu er borte, så findes der stadig mange i live, og det er første gang at repræsentaner for samtlige skandinaviske offshore-stationer mødes på denne måde. Nogle af deltagerne:

Kenneth Andersson, Skånes Radio Mercur (tekniker)
Klas Wik, Radio Syd (tekniker)
Kurt Nilsson, Radio Syd (tekniker)
Seve Ungermark. Radio Nord (nyhedsredaktør)
Ove Sjöström, Radio Nord (chefstekniker)
Preben Ploug, Radio Mercur (tekniker)
Gert Tejlmann, Radio Mercur (tekniker)
Birger Svan, Radio Mercur (tekniker)
Lise Helmgaard (Lise Svan) Radio Mercur (diskoteket)
Lise Reinau, Radio Mercur (programvært)
John Steenberg, Radio Mercur (programvært)
Jerry Katz, Radio Mercur (tekniker)

Bag arrangementet står Pia-Charlotte Schultz og Allan Krautwald.

Allan Krautwald, der efter at have produceret en helaftensudsendelse til P4 om Radio Mercur og DCR i 2003, startede på at indsamle og digitalisere gamle optagelser fra stationerne m.m.

Pia-Charlotte Schultz, som voksede op med Radio Mercur i København.

Projektet stiler efter at dokumentere denne helt særlige del af skandinavisk mediehistorie. Det hanlder ikke mindst om at bevare materiale i form af tekst, billed, lyd og film for eftertiden. Dette skal ske indenfor rammen af en idealistisk forening, som netop er grundlagt med domicil i København.

Mødet i København i dag er et led i dette dokumentationsarbejde - men hovedårsagen er, at de gamle 'radiopirater' skal få muligheden for at mødes og tale om gamle minder.

Træffet foregår på Hansens Familjehaver på Pileallé 10-12 på Frederiksberg, København, og er ikke åbent for offentligheden.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -