Der var lagt op til forsoning, da Radio- og tv-nævnet i dag havde indkaldt til krisemøde i forbindelse med den nye FM4-kanal, også kaldet Radio Møller, men de utilfredse medier - JP/Politiken og Fynske Medier - udeblev fra krisemødet. Og så er kulturminister Per Stig Møller (kons.) træt af de myter, der florerer om FM4.
Formand for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig håber, at det blev tydeliggjort, at nævnet forsøger at imødekomme den kritik, der er blevet rejst fra flere sider:
"Vi håber, at vi har gjort det tydeligt over for medierne, at det ikke er hensigten at detailstyre. Vi ser det som vores opgave at etablere så vide rammer inden for de EU-udbudsregler, der forlanger, at kravene skal være så detaljerede," siger Scherfig i dag til berlingske.dk.
På krisemødet deltog bl.a. Berlingske Media og SBS, Radio 100, tv-stationen DK4, Douglas Entertainment, dagbladet Information og Third Ear.
Kulturminister træt af myter om FM4
Per Stig Møller går i Jyllands-Posten i dag i rette med fire konkrete myter, som han mener, at medierne har produceret i de seneste uger.
Per Stig Møller slår fast, at der ikke er krav om, at byderne på den nye radiokanal skal navngive konkrete personer, som er i besiddelse af de kompetencer, som byderne lægger til grund for ansøgningen. Men man kan navngive, hvis man vil. Skifter radioen ud i sine unavngivne kompetencer, skal det ikke godkendes af Radio- og tv-nævnet.
Dernæst gentager ministeren den grundliggende præmis, at når staten uddeler 100 mio. årligt til tunge public service-krav, så vil staten også være sikker på, hvad den får for pengene.
Udbuddet er ikke i strid med det presseretslige anvarssystem. Medieansvarsloven gælder også for den kommende nye FM kanal, skriver ministeren videre.
Og minder til sidst om, at news-talk konceptet og udbudsmaterialet fortrinsvis er baseret på det oplæg, som Suzanne Moll-udvalget anbefalede i september. Derfor er ministeren en smule træt af, at nogle medier konsekvent kalder projektet for 'Radio Møller'.
|
