Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DR efter krisen
Tirsdag 13. marts 2007
Af Knud Hyllested
 
I eftermiddag kl. 15 orienteres de ansatte i DR om den bebudede sparerunde, der kan koste 300 jobbet. Berlingske Tidende har bedt fire kendte mediepersoner Lasse Jensen, Mette Bock, Niels Krause-Kjær og Henrik Dahl om at give et bud på, hvorledes DR bedst kommer videre efter byggekrisens besparelser.
Lasse Jensen, der er lektor i journalistik på Syddansk Universitet og vært på P1’s ’Mennesker og medier’, mener, at DR skal benytte lejligheden til at granske sig selv og prioritere, hvilke opgaver, der er vigtigst. DR har længe brugt meget energi på at tænke på organisation og struktur og måske knap så meget på programmer..

Lasse Jensen finder, at et af problemerne for DR er, at man har indført en seertalsfikseret virksomhedskultur. Kunsten er, at man skal være anderledes og ikke nødvendigvis nummer ét, når det gælder seertal. Der skal være en balance mellem høje seertal og kvalitet.


Mette Bock, der er tidl. chefredakør på Jydske Vestkysten og ny vært på dk4, mener, at DR’s egentlige krise, består i, at den overordnede ledelse: regering, folketing og bestyrelse ikke kan finde ud af at give den daglige ledelse et klart mandat, som giver ro til at få fastlagt en brugbar strategi. Det gælder både omkring økonomien - og så den ”nærmest latterlige fortsatte indblanding i den konkrete programvirksomhed fra bestyrelsesmedlemmer og politikere.”

Mette Bock finder, at nok har seertal stor betydning, men DR er også en af landets væsentligste kulturinstitutioner og er som sådan særdeles værdifuld og afgørende for den fælles dannelse, referenceramme og sammenhængskraft i et samfund som det danske.


Niels Krause-Kjær, der er næstformand for censorkorpset på Danmarks Journalisthøjskole og vært på P1’s ’Krause på Tværs,’ mener, at DR skal få lavet en plan, så man får lavet de fyringer og omstruktureringer, der skal laves. Mange medarbejdere har de sidste par år ikke vidst, hvad der skulle ske. Det har bremset kreativitet og nyudvikling. Samtidig er det blevet en folkesport og politisk sport at kritisere DR. Nogle gange med rette og meget ofte med urette. Når selvsikkerheden i en organisation som DR er på retur, så bliver man nemmere ramt af et ydre pres.

Niels Krause-Kjær mener også, at DR skal også have lov at tænke i seertal, ”for en public service uden en stor public er ikke public service."


Henrik Dahl, der er sociolog og samfundsdebattør vil fyre blandt de mange mellemledere og konsulenter i DR og mener, at DR har et kæmpebudget og sagtens kan få det til at løbe rundt uden flere offentlige midler, men finder også, at DR har svært ved af finde ud af at være 'folkelige' i den gode betydning af udtrykket, bredt appellerende, men med store ambitioner. Det er mangel på visioner, der er problemet.

Henrik Dahl langer også voldsomt ud efter DR’s bestyrelse: "Enormt mange inkompetente mennesker samlet på næsten ingen plads er noget, man normalt kun ser i gamle stumfilm. Men man kan imidlertid også opleve det i DRs bestyrelse. De er bare - med undtagelse af formanden - ikke stumme. Jeg håber, ledelsen om fem år har et mere kompetent mod- og medspil fra bestyrelsen. Men det kan kun gå fremad, så alt i alt vil jeg sige, at om fem år er alting bedre."


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -