|
Helsingørkanalen fejrer 20 års fødselsdag
Torsdag 5. oktober 2006
Af Stig Hartvig Nielsen |
|
På lørdag fejrer Helsingør- kanalen sin 20 års fødselsdag og jubilæum i den lokale æter med reception og åbent hus. Det skriver dagbladet Arbejderen.
Helsingørkanalen er en græsrodsradio med hjertet vil venstre. Stationen begyndte at sende i oktober 1986 med bare 2½ times sendetid ugentligt. Nu sendes der 23 timer ugentligt og disse timer produceres af 9 forskellige redaktion med i alt cirka 20 aktive, ulønnede medarbejdere.
Radiostationen sender på 92.8 MHz torsdag-fredag fra kl. 17, lørdag kl. 13-22 og søndag kl. 15-21 - og indgår i sendesamvirket Radio Helsingør.
Receptionen i anledning af de 20 år i æteren foregår i radioens lokaler på Lundegade 17 lørdag mellem kl. 13 og 17 og iflg. Arbejderen vil der blive budt på lidt tørt og vådt til ganen - og så vil der være lejlighed til at møde radiostationens studieværter og se det beskedne - men hyggelige radiostudie.
Man kan læse mere om stationen på www.helsingorkanalen.dk |
|
Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version |
|
|
|