Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 



Torsdag 23. august 2001
Katapult nu også fredag
Det startede med to timer dagligt mandag-torsdag, så blev det tre timer - og nu indtager P3 programmet Katapult med Henrik Povlsen og Anders Beinholdt i spidsen også fredag eftermiddag, således at programmet fremover sendes alle hverdage kl. 12-15. (SHN)

Onsdag 22. august 2001
NL: Frekvensfordeling udskudt ét år
Med morgenposten i dag fik de kommercielle radiostationer i Nederlandene besked fra trafikminister Monique de Vries om, at deres licens var forlænget med ét år til udløb den 1. september 2002. Det er uenigheden i det hollandske parlament, der gør at de Vries har været nødsaget til dette skridt. Læs mere

Onsdag 22. august 2001
Ny Bogense radio VIL sende på 94.2
Station Nord i Bogense, der ”knytter sig til” odenseanske Radio 49, er udelukkede interesseret i at sende på 94.2 MHz sammen med Radio Nordfyn – og ønsker ikke en egen frekvens. Derfor har lokalradionævnet nu sat ansøgningen til Kulturministeriet om en ekstra frekvens i bero. Læs mere

Onsdag 22. august 2001
Middelfart radioer får hver sin frekvens
Skala Pop og Vestfyns Lokalradio Forening (VLF) ved Morten Petersen er nu blevet enige om, at Skala Pop får 106.6 MHz i Middelfart og VLF får 104.6 MHz i Ejby. Den 3. frekvens i nævnsområdet – 107.7 i Nr. Aaby – lader man indtil videre ligge. De to radioer skal indlede normale udsendelser senest 1. september, skriver Fyens Stiftstidende. (SHN)

Onsdag 22. august 2001
Odense-folk vil lave radio på Østfyn
To tidligere medarbejdere på den nu lukkede Radio Mageløs i Odense, søger om sendetilladelse til at sende lokalradio i Nyborg under navnet ”Station 1”. Læs mere

Onsdag 22. august 2001
Medielandskabet ændres når P1 introducerer ny morgenradio
DR har i lang tid ønsket at tilbyde en tre timers nyheds- og aktualitetsprogram hver morgen 6-9, men indflydelsesrige kirkelige kredse har forhindret dette lige så længe. Men på mandag lykkes det – og der er lagt op til, at danskernes medievaner om morgenen, der er det vigtigste tidspunkt i løbet af dagen for radio, vil kunne rykkes markant. Konkurrenterne kan godt begynde at ryste. Læs mere

Onsdag 22. august 2001
Mennesker og Medier flytter sendetid
P1s mediemagasin med Lasse Jensen, Mennesker og Medier, får ny sendetid fra 1. september. Fremover sendes det direkte medieprogram hver fredag kl. 13-14 – med genudsendelse lørdag 23-24. (SHN)

Onsdag 22. august 2001
P1 styrker miljøstoffet
Miljømagasinet på P1 udvider sendetiden fra 30 til 40 minutter pr. 1. september og flytter samtidig til en bedre sendetid, umiddelbart efter Radioavisen – søndag kl. 12.20-13.00. Programmet får desuden ny vært, Ulla Skousbøl fra Kanal 94 i Vejle, og formen justeres, således at programmet hver gang indeholder mindst tre emner. (SHN)

Onsdag 22. august 2001
Nyt dagligt kvindemagasin på P1
P3 har et program for piger - og nu får P1 så et magasin ”om det moderne kvindeliv”. Programmet skal hedde ”Silikone” (sic), skal sendes dagligt 15.00-15.30 på P1 og går første gang i luften den 3. september. Læs mere

Onsdag 22. august 2001
Ny ung flade på P1 søndag eftermiddag
Søndag eftermiddag på P1 kommer fra den 1. september til at lyde noget anderledes end nu. DR samler tre af, hvad der kan kaldes, P1’s mest dynamiske og innovative programmer søndag mellem 14.30 og 18.30: "Ultralyd", "Uland på P1" og "Harddisken", der alle især henvender sig til unge lyttere. Læs mere

Onsdag 22. august 2001
Uffe Stenstrop tilbage i æteren kl. 12.30
Mange lyttere var skuffede da P3-programmet Stenstrop & Partner stoppede for snart to år siden. De lyttere kan nu glæde sig over at Uffe Stenstrop vender tilbage i æteren med sin skæve og anarkistiske humor fra mandag den 3. september – hver dag kl. 12.30 – men ikke på P3. Stenstrops nye kanal er P1 ! Læs mere

Onsdag 22. august 2001
Midtlandskanalen får ny frekvens
Lokalradionævnet i det sønderjyske Midtlandet har i dag fået besked om, at Midtlandskanalen i Gram får en ny frekvens: 105.5 MHz – i stedet for 104.4 MHz, der iflg. radioen blev forstyrret af Radio Horsens. Midtlandskanalen sender det samme på to frekvenser fra samme position, Rangtang. Lodret på 93.0 MHz og vandret på 104.4, der altså nu ændres til 105.5 MHz. (SHN)

Tirsdag 21. august 2001
TDC OnCable skrotter NDR2
Lanceringen af DRs nye radiokanal P2 Musik & Kultur, som fremover skal sende parallelt med DR Klassisk det meste af dagen, bliver en slem overras-kelse for kunderne hos TDC/OnCable, hvis man tilhører gruppen som ynder at lytte til den nyeste tyske hitmusik. Fremover får OnCable kunderne nemlig de to næsten ens signaler med klassisk musik - i stedet for NDR2. Læs mere

Tirsdag 21. august 2001
Radio NRJ spillede ny Michael Jackson
Radio NRJ i København formåede i går at skabe nærmest panikagtige tilstande på hovedkontoret hos mægtige Sony Music i New York, fordi det var lykkedes stationen - som den første radio i verden - at fremskaffe et eksemplar af den nye Michael Jackson-single Rock My World. Det skriver Ekstra Bladet i dag, men på dk.medier.radio blev det i går afsløret at sangen allerede har ligget på nettet i flere dage. Læs mere

Tirsdag 21. august 2001
Skala FM får ny hjemmeside
Skala FM og Skala Gold i Kolding har lanceret en ny hjemmeside på adressen: www.houseofskala.dk hvor man bl.a. kan læse nyheder, se radioens hitliste og se billeder af og læse om radioens studieværter. Man skal dog kunne engelsk for at finde frem til de forskellige undersider, da alle links er på engelsk. (SHN)
[<] 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 [>]



  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -