Radiodays har fået en appelsin i turbanen, når Nordens største fagfestival for radio finder sted i DR Byen i København til september. En af underviserne bliver verdensstjernen Charles J. Pierre, der har været en af frontmændene i bandet Londonbeat - dem med 'I`ve Been Thinking About You'. Pierre er nu International CEO for firmaet Audiowise, der er eksperter i lyddesign til internationale virksomheder.
"Charles har mere end 20 års erfaring i at producere, programmere, mixe, lave mastering mv. med en række verdensstjerner. I dag laver en audiobranding til internationale firmaer som Evian, Ford Motor Company, Vodaphone, Emtel, Britax, Kodak, Coca Cola og Danone," fortæller festivalchef Christian Kjeldsen.
Charles J. Pierre gør med din deltagelse i Radiodays selskab af en lang række højprofilerede internationale oplægsholdere - bl.a. en af verdens førende lydproducenter Dave Foxx fra radiostationen Z100 i New York.
"Vi er stolte over at trække så stærke internationale navne til Danmark, hvor de skal øse af deres viden og motivere danske radiomedarbejdere til at gå hjem og gøre det endnu bedre," siger Christian Kjeldsen.
Radiodays finder sted fredag den 26. og lørdag den 27. september 2008 i DR Byen. Billetter og information på www.radiodays.dk. |