Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Kommerciel radio forenes i ny kampagne
Fredag 11. juli 2008
Af Karsten Jensen
 
Hele 3,5 mio. danskere lytter ugentligt til kommerciel radio. Dette er hovedbudskabet i en ny kampagne, som Danmarks to største kommercielle radioudbydere skyder i gang i den kommende uge.
”Kommerciel radio er underlødig, fordummende og byder ikke på andet end reklamer.” Dette er nogle af de fordomme, som SBS Radio A/S og Det Danske Radiobureau (ddr) bygger deres nye fælles kampagne på.

De to store radiogrupper, der blandt andet står bag The Voice, Radio 100FM og en række lokale radiostationer, er ikke bange for at tage kampen op med disse fordomme, og de er heller ikke bange for at stå sammen i kampen om at løfte kommerciel radio i Danmark.

Den nye kampagne er baseret på en række morsomme og tankevækkende radioreklamer, som spiller på de fordomme og holdninger, der ofte fremsættes om kommerciel radio.

Kampagnen har således taget udgangspunkt i en række arketyper, som ikke umiddelbart forbindes med typiske lyttere af kommerciel radio. Men ddr og SBS Radio A/S har til sammen 3,5 mio. lyttere på ugebasis.

”Når vi har så mange lyttere, kan det jo ikke være fordi, vi laver et dårligt produkt. Men mange har måske en tendens til at tænke, at public service-stationerne er mere sofistikerede bare fordi, de ikke sender reklamer,” fortæller Jim Receveur, der er administrerende direktør for Radio 100FM.

”Kommerciel radio er ikke finkulturelt. Det er derimod underholdende og tillader, at man bare nyder musikken og de jokes eller indspark, der ryger ud gennem højtaleren. Og med 3,5 mio. lyttere ugentligt, må vi jo gøre et eller andet rigtigt,” stemmer Frederik Meyer fra SBS Radio i.

Med kampagnen, der er udført af Wibroe, Duckert & Partners, sætter de to store radioudbydere fokus på, at mange lytter til kommerciel radio, og at det faktisk er helt okay. Og at lytterne så får et smil på læben samtidigt skader jo ikke.

Samtidigt byder kampagnen på en række virkeligt veludførte radiospots, som viser, hvor godt en radioreklame rent faktisk kan lyde. På denne måde sender kampagnen også et budskab til potentielle kunder og mediebureauerne om, at radioreklame rent faktisk kan være en rigtigt god kanal.

Kampagnen er on-air fra mandag den 14. juli.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -