Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio Mercur bliver til spillefilm.
Torsdag 31. juli 2008
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Den 2. august 2008 er det 50 år siden, at Radio Mercur tog kampen op mod DR’s radiomonopol. Det nystartede produktionsselskab Stellanova Film & TV er nu på vej med en spillefilm om Radio Mercur - og bag idé og historie står Adam Price. Filmen forventes at gå i optagelse i 2009.
”Radio Mercur er fortællingen om ungdomskulturens og rock-musikkens gennembrud i Danmark i halvtredserne. Da rocken kommer til Danmark, nægter Statsradiofonien (DR) stort set at spille 'den forbudte musik', og tage de unge alvorligt. Popmusik og programmer for unge var nærmest ikke-eksisterende og som teenager var det ikke helt tilfredsstillende at valget ofte stod mellem en symfoni af Bruckner eller ”Landbrugets Ti Minutter”, fortæller manusforfatter Adam Price.

Filmen fortæller historien om første gang radiomonopolet blev brudt i Danmark.

Det var en lille gruppe unge mænd, der i 1958 tog kampen op mod Statsradiofonien (DR) og startede deres egen radiostation - Radio Mercur - på et skib ude i Øresunds internationale farvand.

Dette fik Radioråd og det officielle Danmark til at sætte alle kræfter ind for at stoppe 'radio-piraterne'. Ikke mindst efter at en lytter-undersøgelse havde vist, at Mercur på visse tidspunkter havde flere lyttere end Statsradiofonien.

Det endte med at staten fik gennemtvunget en særlov, der fik lukket Mercur. Ironisk nok startede DR P3 umiddelbart efter. "Man havde forstået budskabet," siger producer Morten Fisker.

"Vi glæder os meget til at skulle realisere dette projekt, og har allerede mærket stor forhåndsinteresse," fortæller makkerparret Adam Price og Morten Fisker, som allerede har modtaget manuskriptstøtte fra Det Danske Filminstitut til filmen.

Instruktør, skuespillere og de nærmere samarbejdspartnere for projektet vil blive annonceret i starten af 2009.

Projektet udvikles i samarbejde med Henrik Nørgaard, der er forfatter til bogen om Radio Mercur, som Stellanova har købt filmatiseringsrettighederne til. Bogen om Radio Mercur er udgivet af Danmarks Mediemuseum.

Stellanova Film & TV ApS er et nystartet produktionsselskab, som er stiftet af manusforfatter Adam Price og producer Morten Fisker. Selskabet producerer spillefilm og tv-serier.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -