Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Rockmusikere starter landsdækkende protestaktion foran Radio Victor
Torsdag 20. september 2001
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når protestkoncerterne mod danske radiostationers manglende lyst til at spille rock-musik starter i morgen, så vil Radio Victor i Esbjerg blive første ”offer”. Rock Din Radio projektet har også iværksat en underskriftsindsamling, hvor man truer kulturministeren med at stoppe med at betale licens, hvis der ikke bliver stillet større krav til medierne.
I morgen fredag kl. 12 spiller gruppe Limf foran Radio Victor i Esbjerg. Det gør de som en del af det landsdækkende Rick Din Radio initiativ, hvor en række rockmusikere, branchefolk og radiolyttere er gået sammen om at aktionere for at få noget mere rockmusik i de danske radiostationer.

Det er specielt den licensfinansierede DR, der er i søgelyset fordi de efter initiativtagernes opfattelse ikke lever op til deres Public Service forpligtigelse, når de spiller så lidt rockmusik, som det er tilfældet. Men de lokale radiostationer går ikke ram forbi. Radio Victor i Esbjerg har tidligere afvist at spille den lokale rockgruppe Limf, og nu gennemfører gruppen altså i morgen kl. 12 en protestkoncert foran radiostationen.

Senere vil der i morgen – kl. 15 – blive gennemført en tre timer lang protestkoncert foran Radiohuset på Frederiksberg med seks forskellige rockorkestre. Musikken fortsætter med en koncert på Loppen på Christiania om aftenen. Derudover er der koncerter i Roskilde og Århus.

Senest har Rock Din Radio også iværksat en underskriftindsamling på nettet. I bedste brevkædestil indsamles der underskrifter til et brev til kulturministeren, hvori ministeren opfordres til at stille større krav og opstille nogle minimumsforpligtigelser til medierne, der efter Rock Din Radio’s mening ”tydeligvis ikke selv kan håndtere deres ansvar overfor samfundet og dansk kultur generelt”. Henvendelsen til ministeren slutter med en tilkendegivelse af, at det i modsat fald - i værste tilfælde - vil betyde, at det er slut med at betale licenskroner

Læs mere på http://www.radionyt.com/default.asp?Katid=6&nytid=1045 og www.rockdinradio.dk


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -