I morgen afholdes International Feature Conference i København, hvor 110 radiofolk fra hele verden samles for at diskutere bl.a. radiomontager. På dette område har Danmark tidligere haft en førerposition, men de dage er snart forbi, når radiomediets 'Rolls Royce', radiomontagen, nedlægges på DR. Kritikken af nedlæggelsen af især radiomontagen på DR P1 tager til fra mange sider. Mens de andre radio- og tv-stationer nok skal sørge for at holde liv i sporten og underholdningen på deres kanaler, så er der ingen til at tage over her, hvor der er en lang og stor tradition at holde i hævd.
P1-programmerne 'Dokumentarzonen' og 'Ultralyd' på P1 er de eneste steder hvor 'radiokunsten' findes endnu, nemlig montagen. Kirsten Maegaard fra DR Markedsføring skriver i DRåben om montagen: "En hel genre, fremelsket gennem generationer fra radioens entusiastiske start, hvor man opdagede, hvad lyd og stemmer kan gøre for en fortælling. Det man stryger med et pennestrøg, er radiomediets mulighed for at udtrykke sig som en kunstform. Det forsvinder bare, fordi det er 'dyrt' at producere. Men det er det langtfra! Ikke hvis man medregner holdbarheden og kulturværdien".
Kirsten Laumann fra DR Dokumentar er en af de medarbejdere, der efter 40 års ansættelse i DR, har udsigt til en afskedigelse. Det er hun ikke personligt tynget af, men hun ser med dyb bekymring på DR's fremtid som kulturinstitution. Hun hæfter sig i DRåben bl.a. ved, at Danmark gennem årene har været det land i Europa, som med sine Radiomontager har høstet flest internationale priser.
DR-programmedarbejder og medierådgiver Torben Brandt skriver i en kronik i Information i dag bl.a.: "Når 110 radiofolk fra hele verden i morgen samles i København for at lytte og diskutere radio, kommer de med store forventninger, for Danmark har altid ligget i front og været forbillede for andre lande på radioområdet. De vil undre sig såre over, at blandt andet 'mediets Rolls Royce', radiomontagen, netop er nedlagt."
"Når Danmarks Radio meddeler, at man nu nedlægger den radioform, som har været regnet som 'mediets Rolls Royce' i over et halvt århundrede, såvel her til lands som internationalt, så er det ikke blot et tilfældigt medieformat, som kun har interesse for fagspecialister, der aflives. Det er en radioform, som har givet millioner af danskere uafrystelige og tankevækkende oplevelser gennem årene. Der er ikke den højskole i Danmark, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft Radio Biograf med elever liggende i bløde puder i mørket, opslugt af de universer, de fik adgang til via radiomontagen. Christian Stentofts montage 'Afslag på et kys', hvori en alkoholiseret psykiatrisk overlæge forsøger at forføre intervieweren, alt mens han filosoferer over livets storhed og håbløshed, har blot været en af mange på hitlisterne over radiomontager. Hundredtusinder af danskere har hørt Peter Kristiansens 'Eliten fra Minefeltet', Viggo Clausens 'Jeg tilspørger dig', Ole Bornedals 'Knust', 'Kværn og Kvæstet' - listen er lang og hertil internationalt prisbelønnet. Og dem, der ikke har hørt dem allerede, vil komme til det, det er nemlig udsendelser, som har styrken til at blive genudsendt i al fremtid, uden at lytterne klager over de mange genudsendelser", skriver Torben Brandt.
Torben Brandt understreger, at genren kan noget, som ingen anden medieform magter, nemlig bringe os alle så tæt på mennesker og deres miljø, at vi nærmest trækker vejret sammen med dem: "Fraværet af de fysiske billeder giver os mulighed for at dele hovedpersonernes fantasier og abstraktioner i en grad, som ellers kun kendes i fiktionen. De bedste montager rummer en poesi, som skabes i samspillet mellem stemmen, lyden og musikken, en poesi, som er tilgængelig for alle, fordi det sker her og nu, tæt ved vores ører - i virkeligheden. Det er ikke tilfældigt at ordet 'kunst' jævnligt dukker op i forbindelse med analyserne af montagen.
Radio kan, når den er bedst, fange os på vores sanselighed, samtidig med at vi får tidsbilleder, som trænger langt ind i folkesjælen. Montagearkivet rummer vores kulturarv i en destilleret form - men i en anden form end litteraturen, teatret og filmen gør det.".
Torben Brandt mener, at DR's P1 med nedlæggelsen af radiomontagen mister et afgørende krydderi: "Kanalen vil nu være domineret af dagsaktuelle debatter mellem 'talende hoveder' i studier og på telefoner, mens de øjeblikke af aktuel lyd og tanke, som altid har været med til at give kanalen sin dynamik, langsomt vil forsvinde. Radio, når den er smukkest, når den sætter billeder i gang i vores fantasi og lukker nye universer op for vores undrende indre blik, vil langsomt forsvinde. Radio, når den er allermest poetisk, vil ikke længere blive opdateret".
"Men medierne mister også en af sine væsentlige rugekasser", fortsætter Torben Brandt i Information. "Mangen en journalist og kunstner har trådt sine barnesko i montagemiljøet og i det mere eksperimenterende Ultralyd, som DR også nedlægger ved samme lejlighed".
Indtil for 15 år siden lavede man slet ikke radiomontager i Norge. Det begyndte man med og fik stor hjælp fra Danmark, hvor danske radiomontører underviste og inspirerede, og nu er Norge blandt de største nationer på 'radiohimlen'. Torben Brandt husker også, hvilken åbenbaring det var, da kineserne dukkede op med deres første radiomontage
Annette Holm, Kim Albæk og Thorkild Ellerbæk, der alle er radiolærere på Danmarks Journalisthøjskole siger i en kommentar:
"Så døde radioen. I al fald den del af radioen, som DR ellers i en årrække har været Verdensmester i. Med lukningen af 'Dokumentarzonen's montage og dokumentar, 'Ultralyd', 'Eksistens' og 'Lige Lovligt', forsvinder alle de programmer, som har lagt mikrofon til almindelige og ualmindelige menneskers historier om at lægge arm med tilværelsen. På godt og ondt.
Og mens de andre medier nok skal sørge for at holde liv i sporten og underholdningen på deres kanaler, så er der ingen til at tage over her, hvor der er en lang og stor tradition at holde i hævd. Dette er dødsstødet til den række af udsendelser, der har bragt os ind under huden på almindelige mennesker. Ind i deres liv, tanker og kampe. Ind til de gode fortællere og de gode historier.
Hvor er det ærgerligt og synd for os alle sammen, at vi nu mister den stærke personlige fortælling, som sætter store spørgsmål som liv og død, kærlighed og had, tab og tilgivelse på dagsordenen.
Vi behøver ikke at anstrenge os for at huske historierne, for de kryber helt automatisk ind under huden og bliver siddende".
"Hvor er vi kede af, at vi ikke længere skal inviteres helt ind i sjælen på alle de mange forskellige mennesker, som modigt og hudløst har fortalt, hvordan det er at være dem, og hvordan de har tacklet tilværelsens benspænd. På en måde som radioen er fænomonal til, fordi mediet giver folk plads til både at fortælle og beholde en vis grad af anonymitet. Samtidig kan lytterne næsten mærke fortællernes hjerte slå, fordi stemmen, pausen, og diktionen i sig selv fortæller historie.
Alt det forsvinder, når striben af programmer lukkes. Vi mister kighullet ind til de andres liv, refleksionen, fordybelse, omtanken og muligheden for at blive en lille smule klogere på tilværelsen.
Det er vel nok trist.
I 2005 vandt DR sit seneste Verdensmesterskab i radio, Prix Italia (radiomontagens Oscar). Kirsten Laumann blev med montagen 'Den lille pige med tørklædet' åbenbart den sidste verdensmester i en genre, hvor DR ellers har meget stolte traditioner.
Vi ved godt, at DR også sparer andre steder. Men radioen bliver ramt ekstra hårdt. Der er nemlig ikke andre til at tage over. Mens vi nok skal få OL på TV 2, fodbold på TV3 og 'Gæt en vind', 'Stjerne på din scene' og hvad det ellers ikke hedder på alle de andre kanaler, så er der vel ikke nogen, der i deres vildeste fantasi kan forestille sig, at de gode fortællere får plads hos Radio 100FM eller TV2Radio. Ikke at der er noget galt med de kommercielle radioer. Det er bare ikke her, at den kultur har plads. Og det er netop en stor kulturarv, man tager livet af.", slutter Annette Holm, Kim Albæk og Thorkild Ellerbæk. |