Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


DAB er markedets mest moderne - DRM har lange udsigter
Torsdag 1. december 2005
Af Stig Hartvig Nielsen
 
”DAB er markedets mest moderne digitalradio. DRM er ikke klar. Og DRM vil ikke erstatte DAB - men vil til sin tid give mulighed for endnu mere digital radiolytning”. Det siger underdirektør i DR og bestyrelsesmedlem i DABdanmark, Paul Samsøe. Han mener, at det vil vare 5-10 år inden man med fordel kan købe en kombineret DAB- og DRM-radio.
”At forbrugere skal vente med at købe en DAB-radio til den også kan modtage DRM er en absurd påstand. Så skulle man også vente med at købe tv, mobiltelefoner, pc eller andet ny teknologi. Her kommer der også hele tiden nye muligheder til. Sådan er det med ny teknologi. Alternativet er ingen udvikling, og det har forbrugerne og lytterne slet ingen glæde af”. Det fastslår Paul Samsø, der er en de personer i Danmark, der tættest har fulgt udviklingen indenfor digital radio.

Størstedelen af den danske befolkning bor i dag steder, hvor man kan modtage DAB og om bare to år vil hele Danmark være dækket.

Paul Samsøe siger, at med 16 landsdækkende stereoprogrammer i høj teknisk kvalitet, er en investering i en DAB-radio ikke spildt, og fortsætter: ”Om 5-10 år kan man sikkert med fordel købe en kombineret DAB- og DRM-radio, som kan modtage både de nationale programmer på DAB og de internationale programmer på DRM”.

Lokale og nationale programmer på DRM forholder Samsøe sig ikke til.

Paul Samsøe konstaterer, at man i dag ikke hos nogen som helst forhandler noget sted vil kunne finde en kombineret DAB/DRM i dag. Den første kombinerede DAB og DRM modtager ventes på markedet til januar, hvor der angiveligt vil blive fremstillet 400 eksemplarer af modtageren, der mest af alt har karakter af en prototype. Det er oplyst, at modtageren vil kunne købes i Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Nederlandene.

Det er heller ikke let at opdrive en modtager, der kun kan modtage DRM (og altså ikke DAB). Der findes en eller to modeller på markedet.

Paul Samsøe slutter med at fastslå, at de 100.000 DAB-radioer, som allerede er solgt i Danmark, ikke bliver forældede. Tværtimod vil de kunne modtage endnu flere programmer i fremtiden, efterhånden som der i Danmark kommer flere programmer på DAB.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -