Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Tiden er løbet fra Radioteatret
Torsdag 18. oktober 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Når DR fra nytår nedlægger Radioteatret - eller i hvert fald de klassiske, timelange enkeltspil - så sker det ikke på grund af de voldsomme besparelser, der angiveligt vil reducere medarbejderstaben i Radio Drama til det halve. DR's kulturchef Torben Schmidt Hansen siger i dag til Berlingske Tidende, at Radioteatret ville være forsvundet fra nytår "under alle omstændigheder" - uanset om DR skulle ha' sparet eller ej.
Tiden og lytterne er ikke mere til en times lytterkoncentration, som de klassiske enkeltspil fra Radioteatret fordrer, mener kulturchef Torben Schmidt Hansen. I stedet skal der produceres hurtige spots til P3 og billigere mainstream-serier på 20-30 minutter - og helt ned til et par minutter - til travle lyttere.

Berlingske beskriver, at de klassiske hørespil i årtier har været en hæderkronet institution lige som de klassiske torsdagskoncerter. Avisen skriver: "Det har været landets største publikumsteater med 30.000 lyttere til de timelange skuespil, som ofte har været helt nyskrevne, og hvor der kæles for lyden helt ned i detaljen. Men så blev radioteatret, som også kaldes enkeltspillene, flyttet til den klassiske P2 Kanal for et par år siden, og rutscheturen begyndte. I dag er lyttertalllet nede på 9.000".

Det er dog ikke flytningen fra P1 til P2, der er skyld i den voldsomme lyttertilbagegang. Torben Schmidt Hansen siger, at det er en total ændring af lyttervaner.

"Radioteatret har et fortælleforløb, som kræver en times fordybelse, og det overstiger lytternes interesse," siger kulturchefen.

I Norge og Sverige har man dog en noget anden holdning til den sag. Her indtager det klassiske radioteater stadig en fremtrædende position. Det har højstatus i Sveriges Radio, og i NRK er det direkte et satsningsområde.

Nedlæggelsen af Radioteatret i Danmark rammer bl.a. én gruppe af lyttere særligt hårdt - nemlig de blinde. Dansk Blindesamfund har tidligere i år valgt at nedlægge sin pris i protest mod, at DR lukker ned for de klassiske, lange hørespil, som betegnes som de blindes biograf.

DR-kulturchef Torben Schmidt Hansen afviser i øvrigt oplysninger, der stammer fra medarbejdere i DR om, at Radio Drama, har fået halveret sit budget og medarbejderskare, så der bare bliver fem fastansatte tilbage i afdelingen, alt inklusive. Budgettet er slet ikke lagt, understreger Torben Schmidt Hansen. Og dermed kender afdelingen endnu ikke tallet.

Torben Schmidt Hansen kan blot garantere, at man - som hidtil - vil sende 27 timers nyproduceret kvalitets-radiodramatik om året, som der fremgår af public service aftalen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -