Radiomediet er out og de reklamer vi udsættes for er dårlige tilbudsspot fra bageren om hjørnet og den lokale dyrehandel. Sådan ser nogen på det, og sådan ser andre bestemt ikke på det. Derfor tager Dansk Markedsførings Forbund (DMF) i Århus nu temperaturen på radiomediet. Repræsentanter fra radiostationerne kommer med deres bud den 8. marts.
Sælger radio eller er radio bare støj? DMF i Århus arrangerer mandag den 8. marts kl. 17.00 et såkaldt 'Half´n´half' arrangement i Filmbyen Århus.
Fra SBS kommer Senior Vice President Eric Hansen, direktør Henrik Knaack og kommericiel direktør Rene Slatenach. Fra Sky Radio kommer direktør Kasper Krüger, fra Det Danske Radiobureau (DDR) og Radio 100FM kommer direktør Jim Receveur og salgsdirektør Lars Nielsen, og fra DR kommer radiodirektør Leif Lønsmann. Hele mødet styres af af Flemming Jensen, der til daglig er Buying Director hos Mediaedge:cia.
Anden halvleg af arrangementet tager temperaturen på whisky og rom'ens verden. Deltagerne i DMF's møde gøres opmærksom på, at der ikke er nogen realistisk mulighed for, at de selv kan køre hjem efter arrangementet.
Det koster 495 kr. at deltage i arrangementet for DMF medlemmer og 595 kr. for ikke-DMF medlemmer. Tilmelding til rs@d-m.f.dk |