Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


En million europæere tilbringer natten med DR-koncerter
Fredag 6. juli 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Omkring en million radiolyttere over hele Europa tilbringer mindst en gang om ugen natten sammen med DR's orkestre og kor eller en række af de andre koncerter, som DR har optaget. DR er dermed den europæiske radiostation, hvis koncerter bliver "eksporteret" flittigst
En ny analyse fra European Broadcasting Union (EBU) viser, at DR - blandt alle europæiske radiostationer - er den station, hvis koncerter flittigst ”bliver eksporteret” og benyttet i den fælleseuropæiske natradio, som BBC producerer, og som bliver samsendt i Bulgarien, Kroatien, Ungarn, Norge, Nederlandene, Polen, Rumænien, Storbritannien & Nordirland, Slovenien og Sverige.

Med 69 hele koncerter det seneste år har DR bidraget med flere natkoncerter end nogle af de andre 73 EBU-medlemmer i 55 lande. På andenpladsen kommer BBC med 60 koncerter, mens Nederlandene, Norge og Rumænien kommer på de øvrige pladser i top fem.

Lederen af den såkaldte Notturno-gruppe i EBU, Jorunn Hope fra NRK i Norge, kalder DRs koncertbidrag for ”yderst kærkomne”.

”Vi bruger DRs koncerter flittigt, fordi optagelserne på grund af deres høje kvalitet har stor anseelse og et godt renommé internationalt. Det er også derfor, at så mange bliver placeret klokken to om natten, hvor lyttertallet er størst,” forklarer hun.

Der er typisk ingen penge involveret i koncertudvekslingerne. DR kan den anden vej benytte sig af koncerter fra de øvrige europæiske radiofonier.

DRs udvekslingskoordinator Inge Neiiendam Müller forklarer, at det er et bredt udvalg af koncertoptagelser fra hele landet, som finder vej til de europæiske natradiolyttere - udover de otte koncerter med DR Radiosymfoniorkestret, tre koncerter med DR Radiounderholdningsorkestret, tre koncerter med DR Radiokoret og den ene med DR Vokalensemblet, som har været bragt.

Flere end de nævnte 69 koncerter fra DR har været placeret i natradiofladen, blot på de mindre aflyttede tider mellem midnat og 02.00 samt fra 04.00-06.00.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -