Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Radio 100FM får sendekarantæne i Århus
Onsdag 16. maj 2007
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Sendetilladelsesforeningen 'Antenne Århus' har fået inddraget sendetilladelsen fra den 1. juni og tre måneder frem. 'Antenne Århus' udsender Radio 100FM i Århus på 106.5 MHz, og dermed forsvinder Radio 100FM på FM-skalaen fra Århus i sommermånederne. Det er Radio- og tv-nævnet der har idømt den skrappe sanktion, fordi 'Antenne Århus' ikke fuldt ud har opfyldt et krav om mindst 9 minutters lokalstof i hver time i primetime. Nu er 100FM helt stoppet med de lokale indslag.
Iflg. sendetilladelsen til 106.5 MHz skal der sendes mindst 15 pct. lokalstof alle ugens dage i tidsrummet 07.00-18.00. Det svarer til 9 minutter hver time; musik og reklamer må ikke indgå og heller ikke indslag sendt i netværk. Derfor begyndte Radio 100FM fra 1. februar på 106.5 MHz at sende en lokal blok hver time kl. :48 - :57 med lokale nyheder og indslag.

Et par uger senere indsendte Radio 100FM/Antenne Århus så - på forgangene af nævnet - en ugens registreringsbånd. Men én af dagene - søndag - konstaterede nævnet, at der var "væsentlige mangler i nyhedsudsendelsen", at der slet ingen udsendelser blev sendt om lørdagen og at der har været småmangler de andre dage. Samlet mangler der 143 minutters lokalstof ud af de 693 minutters lokalstof, som stationen er pålagt at sende. Nævnet er også gået ind i en direkte vurdering af indholdet, som betegnes som "broget".

Radio- og tv-nævnet påpeger, at der allerede er givet både en advarsel og et pålæg om at overholde vilkårene i sendetilladelsen, og derfor ryger sendetilladelsen altså nu i tre måneder fra og med den 1. juni.

Samtidigt skal Radio 100FM/Antenne Århus senest den 21. september indsende en uges kontrolbånd, så nævnet kan finde ud af, om sendetilladelsesvilkårene overholdes.

Radio 100FM/Antenne Århus er dog tilsyneladende allerede ophørt med at sende lokale indslag fra Århus. Hverken i går eller i dag er den 9 minutter lokale blok kl. :48 - :57 blevet sendt på 106.5 MHz, og omtalen af de lokale indslag på Radio 100FMs hjemmeside er fjernet.

Når Radio 100FM forsvinder for lyttere i Århus-området på FM i de tre sommermåneder, er der dog i dele af Århus-området fortsat muligt at høre Radio 100FM på FM-båndet - nemlig på 99.9 MHz (fra Lysnet og 104.2 MHz (fra Stjær).

- - -

Se mere:
http://www.radionyt.com/artikel/default.asp?id=13534


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -