Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


SBS lukker Radio 2, der bliver til Radio City
Mandag 21. januar 2008
Af Karsten Jensen
 
Natten mellem den 3. og 4. februar lukker SBS Radio en af dets to radiokanaler, Radio 2, og i stedet lanceres en ny kanal: Radio City - med sloganet ’Rock Du Kender’. Radio City vil bl.a. sende musik fra etablerede artister som Bruce Springsteen, Gasolin, Green Day, Saybia og Led Zeppelin men også nyere navne som Snow Patrol, Nephew, The Feeling og Nickelback. Nikolaj Steen bliver vært på kanalen.

”De kommercielle danske radiostationer er med tiden blevet mere enslydende. De fokuserer alle mere eller mindre på den samme målgruppe, og dermed kannibaliserer de kommercielle aktører på hinanden.

Radio City vil adskille sig markant fra det etablerede og imødekomme den store efterspørgsel på en classic rockradio med de fedeste rockklassikere fra 70’erne og op til i dag med garanti for luftguitar,” siger programchef, Radio City, Lasse Roldkjær.

Nikolaj Steen skal stå i spidsen for et nyt dagligt radioshow, der sendes første gang mandag den 18. februar.

”Jeg har lavet næsten alt i denne branche; sunget, produceret, optrådt og derfor bliver det super fedt at gå bag om musikken og præsentere danskerne for, hvad jeg syntes er den fedeste rockmusik gennem tiderne,” siger Nikolaj Steen.

Rockhungrende lyttere kan i premiereugen se frem til nonstop rock 24-7 og premieren på rockprogrammet ’Nights with Alice Cooper’, som sendes mandag – lørdag fra kl. 19-24.

Programmet ’Nights with Alice Cooper’ er spækket med klassisk rock, som den Alice Cooper selv var med til at skabe, bizarre historier, samtaler med andre rock-superstars og nyheder fra rockverden.

Alice Coopers program, der sendes i mere end 100 byer i USA og Canada, er på 4. år et af de mest populære rockprogrammer i Amerika. UK, Irland og Australien er med på ’Nights’-bølgen – og, med Radio Citys eksklusive aftale, nu også Danmark.

Fra den 11. februar sender Radio City hitlisten ’Rock 500’, som lytterne kan påvirke med sms-ønsker. Hitlisten bliver løbende opdateret på www.rockdukender.dk.

Med den spændende lancering af Radio City tager SBS Radio A/S samtidig afsked med Radio 2.

”Vi siger farvel til Radio 2 og benytter vores ressourcer og stationens frekvenser til at sætte alle sejl ind på Radio City – og tage hul på en ny epoke i dansk radiohistorie,” siger administrerende direktør, SBS Radio A/S, Frederik Meyer.

Radio City går i luften natten mellem søndag den 3. og mandag den 4. februar og kan høres i storbyerne og landsdækkende på internettet.

Illustration: Radio 2's jordbaserede dækningsområde.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -