Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


P4s Dansktoppen nu med SMS-afstemning
Fredag 2. december 2005
Af Karsten Jensen
 
Når P4 og Leif Wivelsted går i luften med Dansktoppen kl. 11.03 i morgen, får lytterne mulighed for at stemme på favoritterne via SMS. Fra hver mobiltelefon kan lytterne stemme på maks tre sange om ugen og DR forventer, at få flere til at deltage aktivt i programmet. Afstemningen foregår pt. med en jury på 200 medlemmer, men fra 1. januar er det slut med juryen.
Leif Wivelsted glæder sig meget til at se resultatet af den nye afstemningsform og glæder sig meget til at kunne komme i SMS-kontakt med Dansktoppens ca. 500.000 ugentlige lyttere.

”Problemet har været, at vi i vores database har haft 1.000 medlemmer til selve juryen, der består af 200 personer. De 200 personer har løbende roteret, men det har gennem tiden været de samme medlemmer og på den måde har vi ikke været i kontakt med alle vores lyttere,” forklarer Dansktopværten, der mener, at afstemningen bliver mere repræsentativ når nu alle kan komme til fadet.

”Med den nye afstemningsform tror jeg også, at vi kan få en nyudvikling af Dansktoppen og gøre plads til flere nye navne. Nye kunstnere som Vildnis eller navne som Lis Sørensen laver jo fede sange, som der nu forhåbentlig også kan blive bedre plads til på Dansktoppen,” lyder det glad fra Leif Wivelsted.

I december måned baseres P4-Dansktoppen på juryens afstemninger, men også på de nye SMS’er. Resultatet lægges sammen og Leif Wivelsted glæder sig til at se om der er forskelle på de to afstemningsformer.

SMS’erne er overtakserede, men i den billige ende, idet hver SMS koster en 1 krone plus den almindelige SMS takst. Der kan maksimalt stemmes på tre sange om ugen og kun én gang pr. sang.

DRs Dansktoppen har kørt fra 1968 til 1977, hvor DR nedlagde de fleste hitlister. Programmet startede igen i 1993 fra Kanal 94 i Vejle med Jan Guldhammer. Siden den 1. september 1996 har Leif Wivelsted bestyret Dansktoppen.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -