Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Nytænkning – Nej tak
Onsdag 19. marts 2008
 
UGENS KLUMME: Hvis de forskellige medieaktører skal kunne leve op til kulturminister Brian Mikkelsens tanker om variation og mangfoldighed i æteren, sikring af ytringsfriheden og udvikling af demokratiet, og alle de øvrige gode intentioner, ministeren i sin tid som også mediernes minister har givet udtryk for – så er der ikke behov for nytænkning, men behov for at gamle dyder, ideer, tanker og måder at tænke og producere radio- og tv på kommer til ære og værdighed igen.
Både det landsdækkende DR, TV 2, de næsten landsdækkende kommercielle stationer og ikke mindst de lokale elektroniske medier. Alle steder er der behov for at se tilbage på, hvad der er mistet gennem de senere års storm over de sagesløse medier. Tilbage står nu kun de sørgelige rester af et rigt og mangfoldigt mediebillede.

DR står ribbet tilbage – ganske vist i imponerende omgivelser, og det er den gamle institution og dens medarbejdere så vel fortjent – men stormen har nedlagt stort set alt, der med en vis grad kunne siges at være en smule oplysende, informerende og givende for den borger, der gerne vil mere og andet end blot underholdes 24 timer i døgnet.

Radioens P1 er uden montager og reportager, DR’s tv-stationer uden drama og uden folkeoplysende programmer. Nyhedsdækningen på alle DR’s kanaler både radio og tv er mere og mere overfladiske og ensidige. Dybde og indsigt er forsvundet.

De kommercielle medier både radio og tv-foretagender har kun et formål – at sprede sig så meget som muligt og at sende så mange reklamer for så mange som muligt på kortest tid. At opfylde forpligtelser om lokale indslag for ikke at tale om lokale nyheder, står det temmeligt sløjt til med. SBS-koncernen, der nu har fået stort set alle de lokale tv-frekvenser, kan ikke se at komme ud af starthullerne alle steder i landet - men at de sidder tungt på frekvenserne betyder, at de ikke-kommercielle lokale tv-stationer mange steder i landet presses ud af æteren. SBS kan ikke, eller vil ikke, finde ud af at skelne signalerne, således at de ikke-kommercielle kan sende kun i deres eget sendetilladelsesområde. De efterlades på Herrens Mark og må indstille sendevirksomheden.

Så kaos hersker på de lokale tv-frekvenser – lovsjusk eller blot manglende vilje til at løse problemerne? Det vides ikke med sikkerhed – men sikkert er det, at denne situation går ud over kvaliteten af de producerede programmer på de lokale tv-stationer, de steder hvor de trods alt kommer i luften.

Blandt de lokale radiostationer, de få selvstændige kommercielle der endnu ikke er slagtet af de næsten landsdækkende wanna-be’s, og blandt de mange ikke-kommercielle ser situatioenen ikke meget bedre ud.

Fordelingen af driftstilskuddet til de ikke-kommercielle stationer er dette år så grotesk, at de endnu engang er sat i den situation, at der ikke er midler til andet end ren og skær overlevelse. Videreudvikling af stationens programmer og eventuelt genskabelse af fordums nyheds- og aktualitetsprogrammer er fuldstændig udelukket. Her er der dog ingen usikkerhed – det skyldes udelukkende lovsjusk. Jeg har stadig ikke fantasi til at forestille mig, at det er en bevidst strategi fra det mediepolitiske flertal i Folketinget?

Så nytænkning på medieområdet – Nej, ellers tak. Det har vi haft så rigeligt af. Der er brug for midler og politisk vilje til at sikre medierne betingelser, så de igen kan producere lødige og seriøse programmer til gavn for lyttere og seere rundt om i landet.

Der er behov for midler til uddannelse og ide-udvikling på det ikke-kommercielle område. SLRTV har tidligere med succes drevet en mobil medieskole, der kom rundt på de forskellige stationer og underviste i det, der var behov for på den enkelte station. Men også denne aktivitet blev sparet væk.

Det nuværende medieforlig er gældende til og med 2010. Om det er muligt at få gennemført ændringer i dette er også uvist – men det skal ikke forhindre os i at gøre et helhjertet forsøg – og det er netop, hvad der står øverst på SLRTV’s dagsorden det kommende år.


- - -

Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:

Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne

Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd

Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.

Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskov


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -