 UGENS KLUMME: Så kom de første tal fra Gallups nye Radio-Meter. Tallene viser, at kommerciel radio samlet set over seks dage kommer i kontakt med mere end 3,3 mio. forskellige danske lyttere. Dette dækker over det samlede tal for de tre kommercielle aktører på det danske radiomarked, nemlig Det Danske Radio Bureau (bl.a. Radio 100FM og Radio 100 Soft), SBS Radio (The Voice+Radio 2) samt TV 2 Radio. Og i den målgruppe, som traditionelt er interessant set med kommercielle øjne, nemlig personer i alderen 12-50 år, så tegner de kommercielle radioer sig for 44% af al radiolytning i Danmark. Alligevel forventer de 400 største annoncører i Danmark kun at ville allokere 2,3% af deres mediebudget til radio.
Efter min mening placerer disse tal kommerciel radio som Danmarks mest oversete og undervurderede medie. Der findes således ikke noget enkeltstående medie med undtagelse af TV, som kan skabe en så markant kontakt med de danske forbrugere, som radio kan. Mere end 3,3 mio. forskellige danskere på blot seks dage lytter til kommerciel radio. Alligevel afslører de 400 største annoncører i Danmark, at de for 2008 blot har planer om at allokere 2,3% af deres mediebudget til radio.
Der er kun en mediegruppe, som samlet set er mindre end kommerciel radio, og det er biografreklame, som står til at modtage 1,2% af de 400 største annoncørers mediekroner i 2008. Dette fremgår af den netop offentliggjorte Trends-analyse, som Gallup har gennemført for Huset Markedsføring. En undersøgelse, der har været gennemført hvert eneste år siden 1986.
Radio er mindre end restgruppen ”andet”, som tegner sig for 3,5% af 2008’s mediebudgetter. Og ”andet” dækker vel at mærke over de medier, som bliver til rest, når man har sagt TV, DM/adresseløse forsendelser, landsdækkende dagblade, regionale dagblade, ugeaviser, gratisaviser, online markedsføring, below the line aktiviteter, ugeblade, magasiner, tidsskrifter, fagblade, outdoor, sponsorering samt biografreklame. Jeg har ikke engang fantasi til at komme i tanke om medier, man har glemt, og som dermed ligger i restgruppen ”andet”. MEN ikke desto mindre, så forventer de 400 største annoncører i Danmark at allokere en godt og vel 50% større budgetandel til mediegruppen ”andet” end til radio.
Når man yderligere tager i betragtning, at radio er én af de absolut allerstørste mediegrupper i Danmark, når man måler mediet på, hvor lang tid, der bliver brugt på det, samt at kommerciel radio i den målgruppe, som traditionelt er interessant set med kommercielle øjne, nemlig personer i alderen 12-50 år, tegner sig for 44% af al radiolytning i Danmark, så kan situationen kun betegnes som mildest talt absurd, deprimerende eller komisk, alt efter øjnene, der ser.
Lad mig komme med endnu en sammenligning. Denne gang til Danmarks vel mest overvurderede medie, nemlig biografreklame. Her taler vi om et medie, der på en gennemsnitlig dag skaber kontakt til godt 34.000 mennesker eller på 6 dage til ca. 200.000 forskellige mennesker. Dette er baseret på de officielle tal over antal solgte biografbilletter i 2006, nemlig 12,6 millioner på ét år. Som sagt, så kan kommerciel radio til sammenligning skabe kontakt til 3,3 millioner mennesker over de samme 6 dage. Og det er kommerciel radio, som vi kender det i dag. Med de kanaler og aktører, som vi kender i dag. Med de dokumenterede lyttertal, som vi kender i dag. Det er ikke spekulation, fugle på taget eller hearsay. Det er officielle Gallup-tal indsamlet elektronisk ved hjælp af Radio-Meter målinger.
Men selvom kommerciel radio altså kan skabe kontakt til ca. 16 gange så mange mennesker, som biografreklamen kan, så formår biografreklamen alligevel at tiltrække mere end 50% af den omsætning, som allokeres til kommerciel radio.
Og hvorfor er det så sådan…? Hvem bærer hovedansvaret for dette paradoksale misforhold…?
Det er klart, at man kan placere en del af ansvaret hos mange forskellige interessenter, og naturligvis også hos de kommercielle radioaktører selv, som åbenbart ikke har formået at få kommunikeret deres overbevisende styrker på en tilstrækkelig overbevisende facon. Og derudover må man tilskrive en væsentlig del af ansvaret den naturlige inerti, som ligger i at gøre ”som man plejer”.
MEN skal der placeres et hovedansvar, så kan det faktisk kun placeres ét sted, nemlig hos dem, der indtager den yderst magtfulde og ansvarsfulde position som de danske annoncørers fremmeste medierådgivere, nemlig de danske mediebureauer.
Det er således mediebureauernes pligt at sørge for til stadighed at optimere deres kunders mediebudgetter. At sørge for at foreslå kosteffektive medievalg. At foreslå kreative medieløsninger. At sørge for hele tiden at være på udkig efter nye veje at gå for at optimere deres kunders mediebudgetter. Og når det ikke sker, så er det naturligvis også deres ansvar.
MEN af en eller anden grund, har man fra mediebureauernes side tilsyneladende valgt at sætte kikkerten for det blinde øje, når man har skullet få øje på radios kommercielle kvaliteter.
Skulle der blandt læserne af denne uges klumme, findes en repræsentant for de danske mediebureauer, så vil jeg gerne opfordre til en debat om, hvorfor mediebureauerne helt åbenbart ikke mener, at man kan bruge et medie, som på blot 6 dage kan skabe kontakt til 3,3 mio. danskere. For jeg savner simpelthen at forstå det. Handsken være hermed kastet.
- - -
Radionyt.com har fire faste klumme-skribenter, der skriver fast hver 4. uge:
Thorkild Ellerbæk:
- Født 1947. Lektor i radiojournalistik på Danmarks Journalisthøjskole. Ekstern lektor på Institut for Medievidenskab, Århus Universitet.
- Har bl.a. skrevet 'Radiobogen' - en grundbog i radiojournalistik og er chefredaktør på http://www.djh.dk/nyhederne
Jesper Sehested Lund:
- 1995-2003: Adm. direktør for SBS i Danmark. Stod bl.a. i spidsen for lanceringen af TvDanmark 1 og 2 (i dag Kanal 4 og 5), adm. direktør for Nordisk Radio Reklame A/S (The Voice og Radio 2)
- 2003-2007: Arbejdende bestyrelsesformand for Talpa Radio Danmark (Radio 100FM + Radio 100 Soft) og Det Danske Radiobureau.
- Driver i dag eget forlag i JSL PUBLICATIONS, som udgiver livsstilsmagasinet VI MED HUND. Er derudover bestyrelsesformand for FastTV A/S, som leverer TV via højhastighedsbredbånd
Gitte Thomsen:
- Siden januar 1999 sekretariatsleder for Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, SLRTV. Fra 2005 også for Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML.
- Uddannet erhvervsproglig bachelor i engelsk og tysk, Aalborg Universitetscenter 1997. Fortid som befaren matros i den danske handelsflåde, samt rejsesekretær i Sømændenes Forbund.
- Næstformand i Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.
Ole Søndergaard:
- Cand. jur. og HD(R). Direktør for Radio ABC gruppen med Radio ABC, Radio Alfa og Solo FM i Randers (dækker Kronjylland/Djursland), Radio Skive, Radio Alfa Skive samt Radio Mojn og Mix FM i Sønderjylland. Desuden ugeaviserne 'Din Avis' i Randers og 'Gudenå Bladet' i Langå.
- Direktør for Radio ABC i 1999. Forud bankkarriere i Jyske Bank, bl.a. udstationeret 3½ år i Jyske Bank, Spanien.
- Var med i opstartsfasen i 1988 til den radiostation, som han i dag er direktør for. Han er ligeledes medejer af og sidder i bestyrelsen for moderselskabet, Radio ABC Holding.
- Næstformand i Randers Regnskov |
