Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


Betingelser for P5 og P6 klar – bliver udbudt på auktion til april
Fredag 4. oktober 2002
Af Stig Hartvig Nielsen
 
Regeringen og Dansk Folkeparti er nu enige om betingelserne for at sælge to ledige radiokanaler og dermed bryde DRs monopol, skriver Berlingske Tidende i dag. P5 og P6 udbydes i april 2003 på en offentlig auktion i løbet af én dag . En af betingelserne for P5 bliver, at den i gennemsnit skal producere syv minutter nyheder og journalistik pr. time døgnet rundt – eller 1.000 timer om året. Vinderen af koncessionen til P5 skal foruden købsprisen, hvert år betale op til 15 % af reklameindtægterne til staten.
Politikerne har opgivet at stille krav til journalistisk kvalitet og egenproduktion. ”Vi vil ikke kunne styre en ’skønhedskonkurrence’, fordi det er umuligt at opgøre kvalitet”, siger kulturminister Brian Mikkelsen til Berlingske Tidende. Men han understreger, at sendetilladelsen inddrages, hvis ikke kravet om 1.000 timers nyheder overholdes.

Så vidt avisen oplyser, betyder kravene mere præcist, at en kommende køber forpligtes til at sende 1.000 timers nationale og internationale nyheder om året - inklusive et dagligt timelangt nyhedsmagasin. Der stilles ingen krav om egenproduktion og der er i øvrigt ikke yderligere public service forpligtelser for P5 kanalen.

Der er ingen krav om nyhedsdækning eller andre krav til vinderen af koncessionen til P6.

Grænsen for minimumsbud på P5 er på fem millioner kroner, mens det på P6 er to millioner kroner.

Flere mediehuse står på spring for at byde på især den femte radiokanal, der vil kunne høres af 78 pct. af befolkningen, og ingen af dem Berlingske har talt med er skræmt af kravene til kanalen. Iflg. avisen vil P6 kunne høres af 37 pct. af befolkningen. Der anføres intet om at P6 vil kunne få udvidet dækningen efterfølgende.

Medieforsker Per Jauert mener, at kravene til den nye femte FM-kanal er så slatne, at DR ikke vil få væsentlig konkurrence på nyhedsdækningen. Han forudser, at der vil blive problemer med at definere, hvad nyheder er, når der ikke som i regeringens udspil til medieaftalen længere er krav om, at nyhedsdækningen skal være på niveau med DRs.

Per Jauert hæfter sig i øvrigt - iflg. Berlingske - ved de overraskende små beløb for minimumsbud: ”Det er virkelig småpenge, det her handler om. Men det hænger naturligvis sammen med, at der i medieforliget er givet los for lokalradioernes muligheder for at sende i netværk. Flere af de store spillere har jo også allerede givet udtryk for, at den femte og sjette FM-kanal ikke længere er så attraktive ”, siger Per Jauert til avisen.











Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -