 Af tillægsaften fra juni 2009 til medieaftalen fremgår det, at der skal laves en langsigtet plan for digitalisering af radio i Danmark, som bl.a. omfatter en overgang fra DAB til DAB+. Styrelsen for Bibliotek og Medier gjorde status for dette arbejde på Radiodays og fremlagde tre scenarier for overgangen. Som noget nyt overvejes nu også DRM+.
Ingen vil lukke FM
Styrelsen for Bibliotek og Medier har analyseret området og fundet frem til, at der er fire kritiske faktorer, for at digital radio for alvor kan "komme i gang".
For det første er der ingen stationer, der ønsker at slukke for FM. Tidligere var der flere, der forudså en snarlig nedlæggelse af FM-båndet. Det er der ikke rigtigt nogen, der længere tror på eller mener er relevant inden for den ti års horisont, der snakkes om.
Den anden kritiske faktor er, at lytterne forudsætter nye, attraktive kanaler.
Tredje og fjerde faktor handler om penge. De private aktører ønsker dels lavere sendeomkostninger og dels lavere vederlagsbetaling til KODA og Gramex for musikken.
At de sidstnævnte to faktorer ER særdeles kritiske faktorer, blev tydeliggjort på en anden session på Radiodays, hvor direktør for Radio 100FM Jim Receveur fortalte, at han gerne vil sende på DAB - men at han nu har ventet tre på at få en pris fra KODA og Gramex på musikken - og ligeledes har han ventet tre år på at få en pris fra DR på sendeomkostningerne.
Styrelsen pegede videre på, at EU normalt er platformsneutral i sådanne sager, så EU vil næppe lave regulering omkring digital radio.
Men udviklingen i Danmark skal dog ses i sammenhæng med andre lande.
Modtagerapparaterne er også en faktor, men det er styrelsens opfattelse, at hvis udviklingen - fx med introduktion af nye digitale platforme - sker med et fornuftigt varsel, så vil leverandørerne også kunne levere apparaterne.
Tre scenarier
Udgangspunktet for de tre scenarier er den politiske beslutning om, at de to DAB-blokke der nu er i luften, skal deles mellem DR og kommerciel radio, således at DAB mux 1 kun anvendes af DR, og DAB mux 2 kun anvendes af kommerciel radio - inkl. vinderne af FM5 og FM6.
DAB mux 3, der er et regionalt opdelt net, skal anvendes til kommercielle lokale og regionale stationer - idet DR dog får én sendemulighed i hvert område til regional radio.
Det er også en præmis, at der er et kulturpolitisk ønske om større mangfoldighed, og at der sker en glidende overgang FM/DAB(+) og DAB/DAB(+). Digital succes kræver nye, attraktive kanaler - eller at populære kanaler flyttes fra FM til DAB. Der er ikke udsigt til offentlige midler til digital radio - idet der dog er lagt op til en subsidiering af senderomkostningerne på DAB mux 2 i en kortere periode.
Det er oplyst, at det koster 34,5 mio. kr. årligt i afskrivning og drift over en ti årig periode at drive DAB mux 3. Det svarer til 2-3 mio. kr. årligt i hvert af de 13 regionale områder. Der er plads til ca. 18 DAB+ kanaler i hvert område. Det betyder en årlig omkostning for én radiokanal i et regionalt område på mellem 111.000 og 167.000 kr.
Scenarie A: Markedsscenariet: "Lad os vente og se!" FM samt DAB mux 1 og 2 fortsætter, mens mux 3 ikke sættes i gang. Iflg. styrelsen vil det have to fordele: kun tilskud til 2014 og færre risici for private. Ulemperne vil være få nye kanaler og frekvensmangel.
Scenarie B: Digital ekspansion: FM fortsætter - både for national og regional/lokal radio. Der sættes gang i en udvikling af tilbuddene på digital radio, så der kommer det bredest mulige tilbud af radio i Danmark. Det skal overvejes, om lokale stationer kan sende i DRM+. Fordelen er først og fremmest, at der kommer nye kanaler overalt. Usikkerheden er, om aktørerne kan og vil investere. Ulemperne er, at lytterne skal skifte til DAB+ og eventuelt DRM+, og at mange aktører skal betale for både at sende på FM og digitalt.
Migreringsscenariet: Der sker en varslet, etapevis flytning af kanaler fra FM til DAB eller DAB+, og det vil være en god idé at lade DR flytte først, da DR trækker flest lyttere med over. FM skal slukkes helt efter 2021 - eller kan evt. fortsætte med lokal radio. Fordelene er, at digitaliseringen gennemføres hurtigt og at aktørerne sparer FM-senderne. Ulemperne er, at private kanaler får omkostninger til overgangen og at lytterne skal købe mange nye apparater.
DRM+ er med i overvejelserne
DRM+ er ret interessant, fortalte Jeppe Tanderup Kristensen fra IT & Telestyrelsen. I modsætning til DAB kan DRM+ bruges af én radiostation med egen sender og eget dækningsområde. DRM+ er specielt velegnet til lokalradio og små regionale radioer. På hver frekvens er der plads til 1-3 radiokanaler.
Der er masser af frekvensmuligheder. Mest oplagt er at bruge bånd I (tv kanal 2, 3 og 4), der ikke anvendes mere. Her er der 14 MHz til rådighed, og IT & Telestyrelsen har beregnet, at man med et spektrum på 7 MHz kan skaffe plads til 533 lokale sendere, der alle sender forskellige programmer. Der er med andre ord rigeligt plads til landets lokale stationer her. Der findes i dag 533 FM-sendere, der udsender lokal radio - dog ikke forskellige programmer.
Styrelsen har ingen præferencer
Styrelsen for Bibliotek og Medier lægger dermed op til tre forskellige løsninger: A) Droppe udbygningen af digital radio og lade markedet bestemme om/hvordan radio digitaliseres. B) Lægge planer for en ekspansion, som markedet måske ikke kan eller vil betale, så længe FM fortsætter. C) Insistere på digitalisering og tvinge alle stationer (måske på nær lokal radio) til stepvist at flytte over på DAB, DAB+ eller DRM+, og derefter slukke FM.
Styrelsen vil nu bruge de næste måneder til at færdiggøre de tre scenarier, hvorefter oplæget sendes til Kulturministeriet og medieordførerne og så i offentlig høring. Deadline for processen er lige efter årsskiftet, hvor det færdige oplæg tilgår ministeriet og ordførerne.
Dermed kan en politisk aftale om radioens digitale fremtid vedtages engang i begyndelsen af 2011.
Det store problem er KODA og Gramex
Styrelsen lagde op til debat om de tre scenarier.
En tilhører mente, at man kunne sidestille slukningen af analog tv med en slukning for analog radio, men sekretariatsleder fra Styrelsen, Kaspar D. Lindhardt, forklarede, at der slet ingen analogi er mellem de to ting; der er hverken fysisk (frekvensmæssigt) behov for et FM-sluk og der er heller ingen politiske grunde til det.
Ole Søndergaard fra Radio ABC mente, at en situation med DAB mux 1, 2 og 3 ikke ville være så tosset. Hvis der anvendes DAB på de fleste kanaler på mux 1 og 2 og DAB+ på mux3 ville enhver dansker kunne høre 38 radiokanaler i sit område (10+10+18). Søndergaard var dog ikke begejstret for de høje omkostninger til drift af senderne, som han kaldte Taliban-sikrede. Det allerstørste problem er dog, at vederlaget til KODA og Gramex er alt for højt. Hvis betalingen i stedet blev omkostningsbestemt, så ville der ikke længere være problemer på dette felt.
Endelig mente tidligere radiodirektør i DR, Leif Lønsmann, at der var behov for et mere radikalt scenarie. Et 'FM switch off scenarie', hvor FM blev lukket hurtigt - og alt flyttet over på digital radio - i stedet for den gradvise migrering, der er tale om i scenarie C.
Foto: Erik Nordahl Svendsen fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på Radiodays 2010. (Fotograf: Adam Lehn)
|
