Radionyt.comRadionyt.com
Radionyt.com

RSS


banner
banner banner
banner banner
banner banner
banner

banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner
banner

 


USA: WCBS-FM tilbage med oldies
Tirsdag 10. juli 2007
 
Efter næsten 2 år som JackFM i New York vender CBS-FM’s legendariske oldies station tilbage fra på torsdag.
Det var ventet, at CBS ville skifte format på FM 101.1, da lyttertallene for 'Jack FM' har været konstant katastrofalt lave. Til trods for diverse justeringer nåede Jack aldrig en share, der kunne anses for tilfredsstillende på markedet i New York.

Efter omformateringen af en anden CBS-station i New York 'Mix FM' først på året og dernæst 'Free FM' i slutningen af maj, var det ventet af flere i branchen, at også 'Jack FM' snart ville stå for tur. Det var dog de færreste, der havde gættet på, at 'CBS-FM' ville vende tilbage.

Årsagen til en tilbagevenden til oldies på 101.1 skal måske ses i introduktionen af PPM (Portable People Meter). Da man introducerede det nye digitale lyttermålingssystem i Philadelphia steg CBS’ oldies station, WOGL fra en share på 4.5 til 7.5, og har nu stabiliseret sig på 6.0. PPM introduceres i New York i oktober.

Der var lytterstorm, da WCBS-FM ændrede format og efterlod en dårlig kopi med nonstop oldies i en netudgave. Det må have overrasket ledelsen på CBS, at protesterne er fortsat med et antal internetsider, hvor man kunne give sin mening tilkende. At det var studieværter, som enhver Newyorker kendte og var vokset op med, der ikke var i æteren længere, betød naturligvis også en del.

”Det er en stor ære at bringe CBS-FM tilbage til New York”, siger adm. direktør på WCBS-FM Jennifer Donohue. ”Jeg har været ansat i en menneskealder på CBS, og jeg har været en personlig fan af stationen, og jeg forstår fuldt ud det følelsesmæssige øjeblik, da New Yorkere var nødt til at tage afsked deres favorit station. Vi forstår og værdsætter de mange loyale fans, der er forblevet tro mod oldies WCBS-FM, og som utrætteligt fortsatte med at bestorme os med ønsket om at bringe WCBS-FM med oldies tilbage til New York. Vi er begejstrede over at være tilbage – endnu bedre – med masser af spændende oldies-features og naturligvis den bedste musik fra de sidste årtier komplet med alt, hvad der interesserer lytterne i New York”.

Der har været spekulationer om selve musikken i forbindelse med de første rygter om en tilbagevenden med oldies i New York. CBS-FM fortsætter med sloganet 'The greatest hits of all time', og vil fra starten spille Beatles, Motown, Beach Boys men også adde navne fra 80'erne, såsom Billy Joel, Bruce Springsteen, Rod Stewart, Fleetwood Mac, Stevie Wonder og mange flere.

Det er de velkendte navne, der kan høres igen fra på torsdag. Morgenshowet (06.00-10.00) styres af Dan Taylor med Mr. G og Al Meredith og derudover vender en anden meget populær vært, nemlig Broadway Bill Lee, tilbage til æteren i New York. Han skal sende hverdage kl. 15 - 19. Om formiddagen, i kontortimerne, kan man fra 10.00-15.00 høre Bob Shannon

Bob Shannon er en overraskelse, idet han officielt kritiserede ledelsen for at nedlægge oldies, og han har fortsat sin kritik. Det var i øvrigt midt i Bob Shannons eftermiddagsprogram, at skiftet fra oldies til JACK FM skete for 2 år siden, og det uden at han var blevet informeret, og det var en lettere rystet Bob Shannon, der dengang sagde:

”Havde vi da bare fået lov til at sige ordentligt farvel til lytterne. Det her er sørgeligt – og en sørgelig dag for oldies-radio”. Præcis kl. 17.00 tonede Frank Sinatra ud med ”Summer Wind”, og en stemme sagde: ”Why don’t we play what we want. There’s a whole world of songs out there”. Herefter lød Beastie Boys i æteren med 'Fight For Your Right To Party' fulgt af Bruce Springsteens 'Tenth Avenue Freeze-Out'.

Jennifer Donohue siger: ”Vi er overbeviste om, at når radiobranchen begynder at benytte sig af elektronisk lyttermåling, så vil vi opleve en fornyet interesse for oldies, fuldstændig som vi har set det for vores station i Philadelphia, WOGL-FM.”

Hun lægger heller ikke skjul på, at der vil blive gjort mere ud af interaktivitet med lytterne, som man ikke havde tidligere på oldies stationen WCSB-FM.

Brian Thomas, programchef for CBS-FM: ”CBS-FM vil være en station , hvor vi ikke glemmer vores fortid, men bibringer den en opdateret lyd. Vi har altid spillet en stor rolle blandt New Yorkere, og vi glæder os til at være en del af dagligdagen i New York igen.”

Samtidig med at CBS-FM oldies vender tilbage på 101.1 – så skifter den plads med JackFM, der fortsætter på HD2 på 101.1.

Det er øverste chef for CBS Radio, Dave Mason, der er arkitekten bag skiftet tilbage til oldies. Han efterfulgte for nogle måneder siden Joel Hollander, der nedlagde K-Rock og CBS-FM, og begge har Dave Mason nu reetableret.


Funktioner
Din kommentar
Printervenlig version




  · Ingen ledige job netop nu



  · 2011
  · 2010
  · 2009
  · 2008
  · 2007
  · 2006
  · 2005
  · 2004
  · 2003
  · 2002
  · 2001



  · Nye tilbud for døve
  · TV 2 får ny formand
  · TV 2 med stort overskud
  · 'Badehotellet' får endnu en sæson
  · DR fejrer kronprins Frederiks 50 års dag
  · Nyt boligprogram på TV 2 Fri
  · Regeringen og DF vil skære DR med 20 procent og afskaffe licensen
  · Palle Kjærulff-Schmidt er død
  · Ny sæson af 'Hjem til gården' på TV 2
  · Felix Smith vært på nyt TV 2-haveprogram



  · -